Annonce
Udland

Med USA's exit erklærer Taliban Afghanistan for uafhængigt

En mand ses her sælge Taliban-flag på gaden i den afghanske hovedstad, Kabul. Foto: Khwaja Tawfiq Sediqi/Ritzau Scanpix

Taliban fejrer, at USA efter 20 år er ude af Afghanistan. En talsmand siger, at landet er komplet uafhængigt.

Afghanistan har opnået "fuldkommen uafhængighed", nu hvor den sidste amerikanske soldat har forladt den afghanske hovedstad, Kabul.

Det siger en talsmand for den militante bevægelse Taliban sent mandag aften dansk tid, efter at det sidste amerikanske C-17-transportfly lettede fra Hamid Karzai International Airport i Kabul klokken 23.59 mandag lokal tid.

- Den sidste amerikanske soldat har forladt lufthavnen i Kabul, og vores land har opnået fuldkommen uafhængighed, siger talsmanden, Qari Yusuf, ifølge Al Jazeera TV.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Med tilbagetrækningen af de sidste amerikanske soldater er der sat punktum for 20 års krig i Afghanistan.

- Vi skrev historie igen. USA og Natos 20 år lange besættelse af Afghanistan sluttede i aften. Jeg er meget glad for, at jeg efter 20 års hellig krig, opofrelser og modgang med stolthed kan opleve disse historiske øjeblikke, skriver Anas Haqqani, der er en af Talibans ledere, på Twitter.

- Jeg beder for alle de sjæle, der tilhører den hellige krigs martyrer, tilføjer han.

Imens lykønsker en anden Taliban-talsmand, Zabiullah Mujahid, "alle afghanere med frigørelsen og uafhængigheden fra den amerikanske besættelse".

- Allahu akbar (Gud er størst, red.), skriver han videre.

Taliban erklærede sejr over de afghanske regeringsstyrker søndag den 15. august, efter at bevægelsen havde indtaget hovedstaden Kabul.

Det er endnu uvist, hvilken styreform Taliban vil lede Afghanistan efter. Men det frygtes, at bevægelsen genindfører det fundamentalistiske styre, som var i landet under Talibans ledelse fra 1996 til 2001.

Det var dengang, kvinder ikke måtte gå i skole. Da stening var en officiel straf, og musik og dans var forbudt.

Talsmand Zabiullah Mujahid fortalte for nylig til Reuters, at Taliban har forberedt sig på at skulle lede landet.

Således er der udpeget personer, som skal lede centrale institutioner som sundhedsministeriet, undervisningsministeriet og centralbanken.

  • En mand ses her sælge Taliban-flag på gaden i den afghanske hovedstad, Kabul. Foto: Khwaja Tawfiq Sediqi/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas