Annonce
Udland

Medie: Trump fik oplysninger om russisk dusør allerede i februar

Præsident Donald Trump modtog allerede i februar en skriftlig orientering om, at militante afghanere var blevet lovet russiske dusører for at dræbe amerikanske soldater. Det skriver avisen The New York Times, hvilket kan undergrave den amerikanske præsidents forsikringer om, at han aldrig havde hørt om denne trussel. Rapporten kommer på et tidspunkt, hvor USA's styrker er ved at blive trukket ud af Afghanistan. På fotoet demonstrerer afghanere for fred i Kabul. Foto: Mohammad Ismail/Reuters

Trump fik i februar orientering om, at militante afghanere fik russiske dusører for drab på amerikanere.

Præsident Donald Trump modtog allerede i februar en skriftlig orientering om, at militante afghanere var blevet lovet russiske dusører for at dræbe amerikanske soldater.

Det skriver avisen The New York Times.

Oplysningerne kan undergrave den amerikanske præsidents forsikringer om, at han aldrig havde hørt om denne trussel.

Trump er under tiltagende pres for at forklare sig i forhold til medierapporter om, at han var informeret om, at den russiske efterretningstjeneste betalte dusører til militante med tilknytning til Taliban for drab på amerikanske soldater i Afghanistan.

Trump og hans administration reagerede ikke på oplysningerne i februar ifølge avisen.

The New York Times skriver med henvisning til to unavngivne embedsmænd, at oplysningerne stod i en skriftlig version af en daglig briefing til præsidenten sidst i februar.

CNN bekræfter oplysningerne, men citerer kilder for, at oplysningerne blev givet til Trump "på et tidspunkt i foråret".

Trump siger, at han ikke fik oplysningerne, og Det Hvide Hus hævder, at de ikke blev givet til præsidenten, fordi de ikke var verificerede.

- De spørgsmål, som rejser sig her, er, om præsidenten var orienteret? Og hvis ikke, så hvorfor ikke? Og hvorfor blev Kongressen ikke orienteret, siger Nancy Pelosi, som er Demokraternes flertalsleder i Repræsentanternes Hus.

De embedsmænd, som The New York Times citerer, siger, at rapporterne om de russiske dusører blev anset for at være tilstrækkelig vigtig og troværdig til at blive medtaget i en skrivelse fra 4. maj i CIA's fortrolige efterretnings-overblik om den internationale udvikling.

Dette er CIA's "flagskibsprodukt" omkring dets løbende efterretningsvirksomhed.

Ifølge The New York Times har USA's efterretningstjenester og specialstyrker i Afghanistan allerede i januar givet meldinger om rapporterne om russiske dusører til Taliban.

Det Nationale Sikkerhedsråd, NSA, holdt sidst i marts et møde om mulige reaktioner, men Det Hvide Hus gav ikke bemyndigelse til nogen form for handling.

- Jeg væmmes ved Trumps inkompetence, hedder det i et tweet fra Tammy Duckworth, som er tidligere helikopterpilot i hæren og kampveteran, og som i dag er demokratisk senator.

- Enten vidste han ikke, at Rusland tilbød dusører for drab på amerikanske soldater eller han tog sig ikke af det, da han hørte om det. Begge dele er uacceptabelt for en øverstbefalende, skriver hun.

  • Præsident Donald Trump modtog allerede i februar en skriftlig orientering om, at militante afghanere var blevet lovet russiske dusører for at dræbe amerikanske soldater. Det skriver avisen The New York Times, hvilket kan undergrave den amerikanske præsidents forsikringer om, at han aldrig havde hørt om denne trussel. Rapporten kommer på et tidspunkt, hvor USA's styrker er ved at blive trukket ud af Afghanistan. På fotoet demonstrerer afghanere for fred i Kabul. Foto: Mohammad Ismail/Reuters
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Dølle

Stor tilfredshed: Der er overraskende mange

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Indland

86.000 danskere er afhængige

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen