Annonce
Udland

Meghan og Harry vil løfte sløret for kongeligt drama i interview

Tv-interviewet med prins Harry og Meghan Markle er optaget på forhånd, men det sendes først natten til mandag dansk tid. Billedet er fra interviewet. Foto: Harpo Productions/Reuters

Prins Harry og Meghan har ladet sig interviewe om splittelse i det britiske kongehus. Det sendes søndag i USA.

Briterne gør klar til det store drama, når det ventede Oprah Winfrey-interview med prins Harry og Meghan Markle bliver sendt søndag aften amerikansk tid.

Ikke siden den afdøde prinsesse Diana dukkede op på tv for at dele intime detaljer om sit mislykkede ægteskab med Harrys far, prins Charles, har et interview med medlemmer fra det britiske kongehus tiltrukket så meget opmærksomhed, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Efter at have kappet deres bånd til de officielle kongelige forpligtelser vil Harry og Meghan i interviewet forklare, hvorfor de opgav Storbritannien for at flytte til USA og starte et nyt liv.

Allerede inden interviewet er sendt, er der blevet lagt lunser ud fra det. Her lader det til, at parret ikke har mange pæne ord tilovers for det britiske kongehus.

Harry og Meghan lyder til at være præget af, at forholdet er koldt mellem dem og Buckingham Palace.

Men om det også er sådan, eller om det er klip fra interviewet, der er taget fra forskellige sammenhænge, vides ikke på forhånd.

- Jeg ved ikke, hvordan de efter al den tid kan vente, at vi skal tie, hvis Firmaet har haft en aktiv rolle at spille i udbredelsen af løgne om os, siger Meghan i et af klippene.

"Firmaet" er en betegnelse, som den kongelige familie siges at bruge om sig selv.

Avisen The Times skrev forleden, at der var klager over Meghan fra personalet, der arbejdede for Harry og Meghan, da parret boede i London.

Avisen skrev ifølge mediet BBC, at Meghan skulle have mobbet to ansatte groft, mens en tredje også skulle være ramt af mobberiet.

Kongehuset siger, at det undersøger sagen.

Harry og Meghan er stadig en del af kongehuset, men de arbejder ikke for "Firmaet".

Parret chokerede sidste år den kongelige familie ved at meddele, at de havde planer om at træde tilbage fra deres kongelige roller. Kort efter flyttede de til Californien i USA, hvor de stadig bor i dag.

Efter en tænkepause bekræftede de i februar beslutningen om at træde tilbage.

De beholder dog titlerne hertug og hertuginde af Sussex, men de tituleres ikke længere "hans eller hendes kongelige højhed", skriver BBC.

Harry beholder sin titel som prins. Han er også stadig nummer seks i tronfølgen.

Tv-interviewet bliver vist på CBS søndag aften (natten til mandag klokken 02.00 dansk tid), og den britiske tv-station ITV sender det mandag aften.

  • Meghan and Harry give interview to Oprah Winfrey, Prins Harry
    Tv-interviewet med prins Harry og Meghan Markle er optaget på forhånd, men det sendes først natten til mandag dansk tid. Billedet er fra interviewet. Foto: Harpo Productions/Reuters
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Guldborgsund

Voldsomt vejr: Nu besøger Lars Løkke smadret havn

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Gerts vilde døgn: - Det er 24 timer i helvede

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand