Annonce
Udland

Mellemamerika oplever eksplosiv stigning i sultproblemer

I lande som El Salvador og Guatemala er antallet af folk, der sulter, firedoblet på to år, oplyser FN-agentur.

Antallet af folk, der ikke kan få nok mad på bordet, er eksploderet i Centralamerika de seneste år.

Det viser nye tal frigivet tirsdag af FN's Verdensfødevareprogram (WFP) ifølge nyhedsbureauet Reuters.

I El Salvador, Guatemala, Honduras og Nicaragua har næsten otte millioner mennesker i år jævnligt oplevet sult ifølge WFP. Det er næsten en firedobling i de fire lande i forhold til 2018.

FN's Fødevare- og Landbrugsorganisationen (FAO) definerede i en rapport sidste år sult som perioder, hvor befolkningsgrupper oplever alvorlig mangel på mad.

Det vil sige, hvis folk går i flere dage uden at spise på grund af mangel på penge, adgang til mad eller mangel på andre ressourcer.

WFP peger på, at stigningen skyldes en blanding af arbejdsløshed under coronapandemien, økonomisk krise og flere naturkatastrofer i regionen.

- Den økonomiske krise skabt af covid-19 havde allerede gjort mad på supermarkedshylderne uopnåeligt for de fleste udsatte mennesker, da de to orkaner Eta og Iota gjorde situationen endnu værre, siger WFP's regionaldirektør i Latinamerika og Caribien, Miguel Barreto, ifølge Reuters.

De to orkaner hærgede i regionen med to ugers mellemrum i november. De kostede mindst 200 mennesker livet, ødelagde titusindvis af hjem og efterlod skader for milliarder.

- Med tanke på ødelæggelserne og de udfordringer, som folk stod over for i forvejen, forventer vi, at det her bliver en langvarig genoprettelsesproces, siger Miguel Barreto.

Ud over de umiddelbare problemer for millioner af centralamerikanere så kan situationen på sigt også blive en udfordring for lande som USA og Mexico.

I samme undersøgelse fra januar i år fandt WFP, at 15 procent af de adspurgte i de ramte lande har konkrete planer om at immigrere til andre lande.

Det er næsten en fordobling fra 2018.

Tusindvis af centralamerikanere immigrerer hvert år til netop Mexico og USA i håbet om et bedre liv.

WFP-pressemeddelelse
FN-rapport
Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission