Menneskets historie skal skrives om efter fund i Marokko

Indtil nu har forskere været af den opfattelse, at menneskeheden - i form af arten homo sapiens - opstod et sted i Østafrika for omkring 200.000 år siden.

Men nye fund fra en udgravning i Marokko sår ifølge Vidensskab.dk nu alvorlig tvivl om den teori.

De peger i stedet på, at de første homo sapiens formentlig allerede vandrede rundt på Jorden for næsten 300.000 år siden.

Og meget tyder på, at de spredte sig over det meste af Afrika og ikke kun den østlige del.

Det er i hvert fald den konklusion, som lanceres torsdag i en artikel i det videnskabelige tidsskrift Nature af et hold videnskabsfolk fra Tyskland og Marokko.

- Det her er stort. Vi har nu fat på et af de mest gådefulde og underbelyste, men helt centrale øjeblikke i vores umiddelbare forhistorie.

- Disse fund åbner døren til at forstå den historie, siger professor i evolutionshistorie og direktør for Statens Naturhistoriske Museum, Peter Kjærgaard, til Videnskab.dk.

Det er 16 nye fund af menneskeknogler, en række dyreknogler, masser af stenredskaber og nye dateringsmetoder, der har banet vejen for det nye studie.

Flintredskaberne vurderes til at være 300.000 år gamle, og det samme er altså tilfældet med en mennesketand, der er fundet i Jebel Irhoud-udgravningen.

Tanden er en del af en komplet underkæbe, som blandt andet har givet forskerne de nødvendige brikker til at kunne skabe en model af, hvordan vores forfædres kranier så ud.

- Deres ansigter er virkelig spændende. Man ville kunne finde et lignende ansigt hos moderne menneske i dag.

- Hvis man så dem i bussen, ville man ikke opdage det, siger palæoantropologen ved Max Planck Instituttet i Leipzig, Phillip Gunz, der har ledet analysen af kraniernes form, til Videnskab.dk.

På trods af de nye fund masser af ubekendte i menneskehedens historie.

Man har fundet knogler fra neandertal-mennesker, der er mellem 600.000 og 700.000 år gamle, men derfra og til de ældste homo sapiens fund er der altså et stort spænd på mere end 300.000 år.