Annonce
Udland

Mindst 163 har mistet livet i bådulykke

Bådulykken på Zanzibar har kostet mindst 163 mennesker livet. Alt på øen er kaos, siger nordmand på stedet.

Mindst 163 personer er druknet, efter at en overpakket fragtbåd med omkring 600 passagerer sank natten til lørdag ud for Zanzibar ved Tanzanias kyst. Tallet forventes at stige til 250.

- Vi har fundet 163 lig, mens 325 er blevet reddet, siger Mohammed Abouid, Zanzibars minister for katastrofer.

Der er fortsat mange savnede, og myndighederne er i fuld gang med at lede efter overlevende.

Norske Nanna Klingenberg står på stranden, hvor omkomne og tilskadekomne bliver fragtet i land.

- Der er fuldstændigt kaos her. Vi hørte sirener i morges og gik ud fra hotellet. Her så vi en folkevandring mod stranden. Der er flere tusind mennesker her, siger hun til det norske medie NRK.

Politikommissær på Zanzibar, Mussa Alli Mussa, sagde lørdag formiddag, at det omfattende redningsarbejde vanskeliggøres af dårligt udstyr.

Det indtryk deler Nanna Klingenberg. Indtil videre har hun ikke set en eneste redningsbåd. Redningsmandskabet må i stedet arbejde med fiskebåde. Og på land er problemet lige så stort.

- Det eneste, jeg ser, er et lille Unicef-telt, en ambulance og nogle militærkøretøjer. Vi har taget førstehjælpskasse med, hvis der bliver brug for vores hjælp, siger Nanna Klingenberg.

Zanzibar er et yndet turistmål for danskere, som tager til landet for at nyde naturen og de eksotiske strande.

I Danmark er Udenrigsministeriets borgerservice i gang med at undersøge, om der har været danskere om bord på færgen.

- Vi har endnu ingen oplysninger om, hvorvidt der har været udlændinge med på båden, siger Hanne-Rie Madsen, vagthavende ved borgerservice.

Det forliste skib sejler dog først og fremmest med lokale beboere, da der er tale om en lavprisfærge

/ritzau/

Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem