Annonce
Udland

Mindst 26 omkommet under ekstreme storme i USA

Clema Smith, som blev reddet ud fra sit sammenstyrtede hus, står ved sit hjem og beser de omfattende ødelæggelser, som ramte hendes by, Wynne i Arkansas. (Arkivfoto). Foto: Cheney Orr/Reuters
The Washington Post skriver, at der har været rapporteret om over 60 tornadoer.

Antallet af omkomne under det ekstreme uvejr med voldsomme tornadoer, der fredag og lørdag ramte USA, stiger fortsat. Mindst 26 mennesker meldes søndag formiddag dansk tid omkommet, og hundredvis er blevet kvæstet, rapporterer CNN og BBC.

Omfanget af ødelæggelser og skader kendes endnu ikke af myndighederne.

Over 610.000 hjem og virksomheder var uden el sent lørdag lokal tid. The Washington Post skriver, at der har været rapporteret om over 60 tornadoer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mindst 85 millioner indbyggere blev berørt af uvejret, som hærgede en række delstater fra Wisconsin i nord til Mississippi i syd. Huse blev ødelagt og veje blev blokeret af væltede træer, nedfaldne elkabler og væltede biler.

Den lille by Wynne i Arkansas blev ramt af en tornado som forvoldte næsten ufattelige ødelæggelser.

- Jeg er dybt ulykkelig over, at vores by blev ramt så hårdt. Vores skole er væk, min kirke er væk, fortalte Heidi Jenkins lørdag. Hun driver en skønhedssalon i byen, som har omkring 8000 indbyggere.

Tagene blev flået af en række hus, og i de huse, som ikke blev voldsomt raseret, var vinduerne knust.

Mindst fire lokale indbyggere blev dræbt. Redningsmandskab gik fra hus til hus for at være sikre på at få alle ud.

- Byen blev kløvet på midten - fra øst til vest, siger Wynnes borgmester, Jennifer Hobbs, til CNN.

Stormsystemerne ramte lørdag navnlig østkysten med torden, haglvejr og voldsomt stormvejr. Uvejret vil ifølge meteorologene fortsætte søndag.

Arkansas blev hårdt ramte mange steder, og delstatens guvernør, Sarah Huckabee Sanders, har indført nødretstilstand og sat nationalgarden ind i oprydningsarbejdet.

Hun har samtidig konsulteret præsident Joe Biden, som har lovet hurtig hjælp fra de føderale myndigheder.

Biden besøgte fredag byen Rolling Fork i Mississippi - et af de områder, der blev hårdest ramt af ekstremt vejr sidst uge.

I delstaten Illinois blev én person dræbt under en kraftig storm, der fik taget på et teater i byen Belvidere til at kollapse fredag aften lokal tid. Ulykken skete på Apollo Theatre under en heavy metal-koncert med bandet Morbid Angel, rapporterede flere medier ifølge AP.

Tornadoer er almindelige i USA - navnlig i de centrale og sydlige dele af landet. I december 2021 blev omkring 80 mennesker dræbt af tornadoer i Kentucky.

  • Aftermath of tornado in Wynne, Arkansas
    Clema Smith, som blev reddet ud fra sit sammenstyrtede hus, står ved sit hjem og beser de omfattende ødelæggelser, som ramte hendes by, Wynne i Arkansas. (Arkivfoto). Foto: Cheney Orr/Reuters
Annonce
Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas