Annonce
Udland

Mindst 92 dræbt efter brand på coronahospital i Irak

En mand forsøger at rense gulvet, efter at der mandag udbrød brand på Al Hussein-hospitalet i byen Nassiriya i det sydlige Irak. Foto: Essam Al-Sudani/Reuters

Iraks premierminister har beordret, at hospitalsdirektør skal suspenderes og anholdes efter brand.

Mindst 92 personer er blevet dræbt, og over 10 personer er blevet kvæstet under en brand på en coronaafdeling på et hospital i den sydlige irakiske by Nassiriya, oplyser de lokale myndigheder tirsdag.

En foreløbig efterforskning tyder på, at branden blev udløst, da gnister fra en kortsluttet ledning nåede en iltbeholder, som eksploderede.

Det var den anden store brandulykke i Irak på kun tre måneder, og landets præsident siger, at det er korruptionens svøbe, der er skyld i den dårlige sikkerhed i mange offentlige byggerier.

- Ofrene døde af forbrændinger, og eftersøgningen fortsætter, siger Haydar al-Zamili, der er talsmand for de lokale sundhedsmyndigheder, til AFP.

Det er lykkedes at få branden under kontrol, men et tykt lag af røg gør det svært for redningsmandskab at lede efter overlevende i visse afdelinger af det brændte hospital.

Videoer delt på nettet viste mandag aften, hvordan tyk røg steg op fra Al Hussein-hospitalet.

Ifølge AFP har lokale myndigheder i provinsen Dhi Qar erklæret nødretstilstand og beordret flere læger til at hjælpe med at tilse de sårede efter branden i Nassiriya.

Iraks premierminister, Mustafa al-Kadhimi, har på et hastemøde med flere ministre beordret, at flere lokale ledere af sundhedsvæsnet i Nassiriya skal anholdes.

Det oplyser premierministerens kontor i en udtalelse.

Premierministeren har også beordret, at Al Hussein-hospitalets direktør skal suspenderes og anholdes, lyder det videre.

Efter branden har flere vrede familiemedlemmer ifølge vidner samlet sig ude foran hospitalet, hvor de også er stødt sammen med politiet.

- Korrupte embedsfolk skal holdes ansvarlige for branden og for at dræbe uskyldige patienter. Hvor er min fars lig, råbte en ung mand, efter at han ankom til hospitalet.

I april blev 82 personer dræbt, og 110 blev såret, da der udbrød brand på en coronaafdeling på et hospital i hovedstaden Bagdad.

Dengang blev branden forårsaget af en eksplosion blandt flere iltbeholdere, der var opbevaret forkert.

Iraks daværende sundhedsminister, Hassan al-Tamimi, måtte forlade sin post efter branden i Bagdad.

I alt har landet, der stadig er præget af fattigdom og vold efter årtiers krig, registreret 1,4 millioner smittede og over 17.000 døde med covid-19 under pandemien.

  • Fire at al-Hussain coronavirus hospital in Nassiriya, Iraq
    En mand forsøger at rense gulvet, efter at der mandag udbrød brand på Al Hussein-hospitalet i byen Nassiriya i det sydlige Irak. Foto: Essam Al-Sudani/Reuters
Annonce
Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde