At få højtuddannede ældre, der benytter seniorjobordningen, til at feje gader, er helt fint ifølge beskæftigelsesminister, Mette Frederiksen.
- Det giver god mening, at man først og fremmest afdækker, om man kan finde et job, som passer bedst til den enkelte.
- Kan man ikke det, så synes jeg - både som socialdemokrat og beskæftigelsesminister - at det vigtigst er, om man har et arbejde, og ikke hvad for et arbejde, man har, siger hun til DR Nyhederne.
Kommentaren kommer efter, at fagforbundet Prosa har indbragt en prøvesag for Beskæftigelsesankenævnet imod Fanø Kommune.
Det sker efter at et kvindeligt medlem blev sat til at feje gader på trods af en uddannelse som grafiker.
Seniorjob blev indført i 2008 og fungerer som en jobgaranti.
Er man med i efterlønsordningen, og bliver man opsagt mindre end fem år før efterlønsalderen, har man ret til et kommunalt job til overenskomstmæssig løn, så snart dagpengeperioden udløber.
Og man skal tilbydes jobbet senest to måneder efter at have bedt om det.
I loven om seniorjob står der, at kommunen fastsætter jobbets indhold og omfang efter samtale med ansøgeren og bl.a. under hensyn til vedkommendes kvalifikationer og interesser.
Fagforeninger mener, at løn og indhold skal svare til personens kvalifikationer, mens kommuner suverænt vil bestemme, hvad folk skal lave til den dertil hørende ovenskomstsmæssige løn.
I KL er man ikke i tvivl om, at loven giver den enkelte kommune ret til at bestemme indholdet af seniorjob, og det vil man benytte.
- Det giver også mening i den praktiske virkelighed. Ellers skulle kommunerne ud og opfinde job til folk efter deres kvalifikationer og interesser. Det holder ikke, siger chefkonsulent Nanna Kolze fra KL til Jyllands-Posten.
Når halveringen af dagpengeperioden træder i kraft efter nytår, kan op mod et par tusinde danskere årligt gøre krav på et seniorjob.
/ritzau/