Minister om dansk nej til mindsteløn: EU skal ikke blande sig

Rent principielt har det været vigtigt for Danmark at tage afstand fra planerne om en EU-mindsteløn.

Derfor har Danmark mandag stemt nej til medlemslandenes mandat til videre forhandlinger på området.

Det fortæller social- og ældreminister Astrid Krag (S) efter et ministermøde i Bruxelles, hvor mindsteløn var på dagsordenen.

- For os er det meget principielt. Vi har en meget velfungerende dansk model, hvor det er arbejdsmarkedets parter, der forholder sig til lønspørgsmål.

- Den har vi ikke noget ønske om at få ødelagt. Vi mener ikke, at det er noget EU-skal blande sig i, siger hun.

Forhandlingsmandatet blev trods det danske nej alligevel vedtaget af et stort flertal af medlemslandene.

Astrid Krag vikarierede på mødet for fungerende beskæftigelsesminister Mattias Tesfaye (S), som på grund af indrejseregler efter coronasmitte ikke kunne deltage.

Det danske nej til mandatet er med støtte fra Folketinget og arbejdsmarkedets parter. Danmark vil som udgangspunkt ikke være omfattet af reglerne.

Modstanden har rod i, at man frygter, at lovgivning på området på sigt kan gå ud over den danske model, hvor det er arbejdsmarkedets parter, der forhandler om løn.

- Når vi stemmer nej, så er det ud fra en bekymring om, hvad det her betyder om 10 eller 20 år ved en dom ved EU-Domstolen. Derfor er det et meget konsekvent nej, siger Astrid Krag.

EU-Domstolen er EU's øverste instans.

Bekymringen går på, at mindsteløn i yderste konsekvens kan blive til virkelighed, hvis for eksempel en arbejdstager bringer sagen til EU-Domstolen. Domstolen kan så måske tvinge Danmark til at indføre det.

Danmark har fået forsikringer om, at det ikke vil ske. Men forsikringerne er altså ikke tilstrækkelige for politikere og arbejdsmarkedets parter.

Siden EU-Kommissionen i oktober 2020 foreslog en EU-mindsteløn, har Danmark og Sverige sammen modarbejdet det. Begge lande er tilfredse med deres egne måder at sikre ordentlige lønvilkår på.

Sverige endte imidlertid med mandag at nikke ja til forhandlingsmandatet.

Danmark og Sverige står stadig meget samme sted, men der er tale om to forskellige forhandlingsstrategier, vurderer Astrid Krag.

Sverige argumenterer for, at et ja giver bedre muligheder for at påvirke de videre forhandlinger, der skal foregå mellem medlemslandene og EU-Parlamentet om den endelige lovgivning.

- Vi har fra dansk side gjort det, vi mener giver den tydeligste position til de videre forhandlinger. Det er to forskellige tilgange, siger Astrid Krag.

EU-lovgivning om mindsteløn ventes forhandlet på plads efter årsskiftet.