Det er alt for tidligt at sige, hvem der skal betale for EU's nye klimakrav, siger Lars Christian Lilleholt.
Selv om Danmark har forpligtet sig til at reducere udslippet af drivhusgasser inden 2030, er det afgørende for klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V), at det ikke går for hårdt ud over erhvervslivets konkurrenceevne.
Det er meldingen, efter at EU-Kommissionen onsdag er kommet med sit udspil til, hvad EU-landene skal gøre for at nå de langsigtede europæiske klimamål for 2030.
For Danmark betyder det, at CO2-udslippet fra bønder, biler og boliger skal ned med 39 procent.
- Det er afgørende, at vi sikrer dansk erhvervslivs konkurrenceevne. Men vi har samtidig ved klimatopmødet i Paris forpligtet os til at reducere udledningen af CO2, og det kommer Danmark også til, siger han.
Indtil videre er der blot tale om et udspil fra EU-Kommissionen. Derfor vil ministeren nu kæmpe for endnu større kvotefleksibilitet, end den forslaget allerede indeholder.
Det vil give Danmark mulighed for at købe klimakvoter i EU's system for handel med CO2-udledninger og dermed slippe med færre reduktioner inden for landbrug og transport.
Vælger regeringen at købe kvoter, vil regningen lande i statskassen. Men ifølge ministeren er der ikke taget stilling til, om det i sidste ende vil betyde, at det bliver skatteyderne, der kommer til at betale regningen.
- Det er alt for tidligt at gå ind i, hvem der skal betale den regning. Det afgørende er, at regningen bliver så lille som muligt, siger ministeren.
- Vi har fået kommissionens udspil i dag, og så sætter vi os ned og læser på opgaven. Det er en stor og en ganske alvorlig opgave.
EU-landene lovede på klimatopmødet i december sidste år at nedbringe deres CO2-udledninger med 40 procent i 2030 målt i forhold til niveauet i 1990.
Siden 2008 har EU haft et system for handel med CO2-kvoter mellem virksomheder, kraftværker og lande. Det er det såkaldte Emissions Trading System, ETS.