Annonce
Udland

Misbrugsskandale ryster den katolske kirke i Holland

Den katolske kirke i Holland var i en periode på 65 år klar over, at der fandt seksuelt misbrug sted. Men biskopper og kardinaler dækkede over det og flyttede "problempræsterne" til andre steder, skriver en hollandsk avis. Personerne på billedet har ingen forbindelse til skandalesagen. Foto: Robin Utrecht/arkiv/Ritzau Scanpix

20 af Hollands 39 biskopper og kardinaler var med til at dække over sexmisbrug i flere årtier, skriver avis.

Over halvdelen af Hollands højt placerede gejstlige var involveret i at skjule sager om seksuelt misbrug af børn i årene fra 1945 til 2010.

Det skriver det hollandske dagblad NRC lørdag.

I løbet af de 65 år har 20 ud af 39 kardinaler, biskopper og hjælpebiskopper dækket over seksuelt misbrug. De har ifølge NRC dermed tilladt, at flere børn blev ofre.

- Fire af dem misbrugte selv børn, og 16 andre overflyttede de pædofile præster til andre steder, så de skyldige kunne skabe flere ofre, skriver avisen.

Kirken havde selv dokumenter om "problempræsterne". Men kirken lod rapporterne forsvinde og bekymrede sig ikke om ofrene, skriver NRC.

En talskvinde for den katolske kirke i Holland siger til nyhedsbureauet AFP, at kirken kan "bekræfte en del" af anklagerne.

Andre dele af de opsigtsvækkende afsløringer stammer fra en støttegruppe, som kirken har etableret for ofrene.

- Navnene på flere biskopper stemmer overens med de biskopper, der er navngivet i en rapport, som kirken fik udarbejdet i 2010, siger talskvinden, Daphne van Roosendaal.

Hun tilføjer, at forældelsesfristen er overskredet i alle sagerne.

De fleste af de biskopper og andre fremtrædende medlemmer af kirken er døde i dag. De, der stadig lever, har ikke ønsket at kommentere oplysningerne over for NRC.

Ingen af dem er længere aktive i kirken, skriver avisen.

Sagen er det seneste eksempel inden for den katolske kirke på seksuelt misbrug og forsøgene på at skjule det.

Over store dele af verden - Europa, Australien samt Nord- og Sydamerika - har tidligere ofre stået frem og fortalt om, hvordan de blev misbrugt af katolske præster.

Den tyske ærkebiskop Georg Gänswein har betegnet det som kirkens "egen 11. september".

I sidste måned afviste den katolske kirkes overhoved, pave Frans, at kommentere en anklage om, at han selv ignorerede beskyldninger om, at et højtstående medlem af kirken i USA havde begået seksuelle overgreb.

  • NETHERLANDS-RELIGION-PILGRIMAGE
    Den katolske kirke i Holland var i en periode på 65 år klar over, at der fandt seksuelt misbrug sted. Men biskopper og kardinaler dækkede over det og flyttede "problempræsterne" til andre steder, skriver en hollandsk avis. Personerne på billedet har ingen forbindelse til skandalesagen. Foto: Robin Utrecht/arkiv/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem