Etåret for den egyptiske revolution er blevet fejret af titusinder fra den tidlige morgen på fredelig vis.
Titusindvis af egyptere er stået tidligt op for at gå ind på Tahrirpladsen onsdag morgen, hvor de markerer etåret for den revolution, der førte til Hosni Mubaraks fald 17 dage senere.
Befrielsespladsen ligner lidt en morgen efter regn på Roskilde Festival: Smat, larm, musik, menneskehav og mere smat.
To mænd på 30-40 år er rejst helt fra Menia i det øvre Egypten til Tahrirpladsen for at være med på dagen. De har stemt på det muslimske broderskabs parti, Friheds og Retfærdighedspartiet.
- For os er det en festdag. Vi får demokrati, og vi er blevet en rigtig republik. Jeg er optimist. Før havde vi et diktatur, nu har vi en rigtig folkeforsamling.
- Vi er kommet for at fejre revolutionen, siger den ene, som ikke vil sige, hvad han hedder.
Langt fra alle er dog enige i, at 25. januar er en festdag.
Fra fem-seks scener fordelt over pladsen kæmper aktivister om massernes opmærksomhed med ret forskellige bud på en god fremtiden.
Fra en lille scene i hjørnet af pladsen skriger 6. april-bevægelsen på forsættelse af revolutionen. På en lidt større scene over for råber de, at hæren ventes at gøre oprør senere onsdag. Men de har kun få hundrede lyttere.
Den største opmærksomhed får pladsens hovedscene, hvor en mand oplæser navnene på de cirka 900 døde, martyrerne, som er døde i frihedskampen mod militæret og politiet. Det er de sande helte, og enkelte mødre til de døde græder i mikrofonen.
Pludselig er der panik neden for den store myndighedsbygning Mugamma, og folk råber og spurter væk. Det viser sig at være en flaske, der er faldet ned fra et vindue, og folk griner lettede.
Mens de fleste er enige om, at politiet er skurke, er der delte meninger om hæren. For mange er hærens folk helte, og kun dens ledelse, militærrådet, er hadet af de fleste.
- Folket og hæren er en og samme hånd. Folket og hæren er en og samme hånd, råber nogle demonstranter.
I en anden ende af pladsen kan man imidlertid læse en hel række karikaturtegninger med det modsatte budskab:
- Hæren og politiet er en og samme hånd, står der på en tegning, hvor en smilende officer og en betjent giver blodigt håndtryk med fødderne plantet på en død demonstrant.
/ritzau/