Annonce
Udland

Montenegro vil straffe 14 for planer om drab på leder og kup

Britiske myndigheder mener, at Rusland i oktober sidste år stod bag planer om at dræbe Montenegros daværende premierminister, Milo Djukanovic. Foto: /ritzau/AP/Darko Vojinovic/arkiv

Et attentat på Montenegros premierminister skulle vælte regeringen og blokere vejen til Nato, mener anklager.

14 personer, herunder to russere, står anklaget for at ville udføre et kup i Montenegro under parlamentsvalget søndag 16. oktober sidste år.

Onsdag begynder retssagen mod dem.

En særlig anklagemyndighed i Montenegro mistænker de to russere for at være statslige efterretningsmedarbejdere.

Blandt de 14 anklagede er to prorussiske oppositionsledere, ni serbiske statsborgere, to russiske statsborgere og en fra Montenegro. En af serberne er tidligere chef for de serbiske specialenheder.

Det rapporterer BBC.

Myndighederne i Montenegro anholdt lørdag 15. oktober om aftenen 20 personer ved grænsen til Serbien.

Ifølge politiet havde disse planer om at dræbe daværende premierminister Milo Djukanovic og bane vej for oppositionen, når valgstederne i det lille Balkan-land lukkede søndag aften.

Det skulle angiveligt ske ved, at flere hundrede personer skulle ankomme til Montenegro og skabe uro, mens premierministeren blev snigmyrdet.

Det oplyser en anklager for organiseret kriminalitet i Montenegro ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Seks af de tilbageholdte er siden blevet løsladt.

Ifølge anklageren var det russiske nationalister, der ville dræbe premierministeren.

Målet med plottet var ifølge anklager Milivoje Katnic at hjælpe et oppositionsparti til magten. Han nævner ikke, hvilket parti der er tale om.

En af de mistænkte er angiveligt skarpskytte og skulle ifølge anklageren udføre attentatet.

Samtidig skriver montenegrinske medier, at en af de formodede bagmænd har kæmpet for russerne i krigen i det østlige Ukraine.

Før valget i oktober sagde premierminister Milo Djukanovic, at Rusland finansierede oppositionen for at afspore Montenegros forsøg på at blive medlem af Nato.

Britiske myndigheder mener, at Rusland stod bag forsøget på at dræbe Montenegros Vesten-venlige premierminister.

Den britiske avis The Sunday Telegraph har tidligere talt med regeringskilder, der mener, at plottet var udtænkt af russiske myndigheder således, at russiske nationalister ville få skylden for attentatet.

Avisen skrev i februar, at britiske og amerikanske efterretningstjenester har samlet beviser, der peger på russisk indblanding på "højeste niveau".

Den russiske regering har afvist ethvert kendskab til plottet.

Milo Djukanovics parti vandt parlamentsvalget, men kort tid efter meddelte han, at han træder tilbage.

Montenegro blev Natos 29. medlemsland 5. juni.

  • Montenegro Russian Coup
    Britiske myndigheder mener, at Rusland i oktober sidste år stod bag planer om at dræbe Montenegros daværende premierminister, Milo Djukanovic. Foto: /ritzau/AP/Darko Vojinovic/arkiv
Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Annonce
Annonce
Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele