Annonce
Udland

München skærper sikkerheden under årets store ølfest

Alt er klart inden verdens største ølfest, Oktoberfest, bliver skudt i gang i München lørdag. Foto: Christof Stache/arkiv/Ritzau Scanpix

Nye hegn, mere videoovervågning og flyveforbud skal sørge for, at Oktoberfest i München forbliver en fest.

Politiet i München vil gå langt for at sikre, at gæsterne ved årets Oktoberfest kan drikke litervis af øl i sikkerhed.

Således har myndighederne rejst et nyt, stort hegn og installeret ekstra videoovervågning til årets store ølfest, der bliver skudt i gang lørdag og vil fortsætte frem til 7. oktober.

Derudover vil der blive indført flyveforbud for både fly og droner under hele festivalen.

Det oplyser politimyndighederne i München ifølge det tyske nyhedsbureau dpa.

Mange af de 600 betjente, der bliver sendt i aktion under festivalen, vil blive forsynet med særlige kropskameraer, og ligesom de foregående år vil det være forbudt at medbringe større tasker og rygsække på festivalen.

Politiet vil i år som noget nyt gøre brug af betjente, der skal holde særligt øje med mistænkelige personer.

Sidste år deltog omkring 6,2 millioner mennesker ved den traditionsrige ølfestival.

Den første Oktoberfest løb af stablen i 1810 som en fejring af den bayerske prins Ludvig og prinsesse Therese von Sachsen-Hildburghausens bryllup.

Den blev oprindeligt holdt i oktober, men senere flyttet til september på grund af vejret.

Der bliver i gennemsnit udskænket omkring syv millioner liter øl under festivalen ifølge statistikmediet Statista.

De mange øldrikkende gæster skal i år betale mere for øllene sammenlignet med tidligere år.

Således vil en liter øl koste 11,24 euro - knap 84 kroner - på dette års festival.

Det er en stigning på 3,8 procent sammenlignet med sidste år og er den største prisstigning siden 2012, skriver Bloomberg News.

Det er 185. gang, at Oktoberfest løber af stablen.

  • GERMANY-OKTOBERFEST-BEER-FESTIVAL
    Alt er klart inden verdens største ølfest, Oktoberfest, bliver skudt i gang i München lørdag. Foto: Christof Stache/arkiv/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing