Chefen for den britiske gren af Rupert Murdochs medieimperium, Rebekah Brooks, er trådt tilbage.
Rebekah Brooks, administrerende direktør for News International, mediemogulen Rupert Murdochs britiske gren af koncernen News Corp., træder tilbage.
Det sker, mens koncernen er ramt af den voldsomme telefonaflytningsskandale.
Moderselskabet, det New York-baserede News Corp., bekræfter hendes afsked.
- Jeg kan bekræfte, at hun er trådt tilbage. Jeg kan også bekræfte, at en intern meddelelse lige er blevet afsendt til de ansatte i News International, siger en talskvinde for News Corp.
/ritzau/AFP