Tilhængere af den afsatte præsident Mohamed Mursi er natten til søndag begyndt at marchere mod hovedkvarteret for militærets efterretningstjeneste i Kairo.
Det fortæller en talsmand for Det Muslimske Broderskab ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Dermed ignorerer de en advarsel fra hæren om at holde sig væk fra militære faciliteter.
Hæren - som siger, at de godt kender til den planlagte march - har tidligere opfordret demonstranterne i Egypten til "ikke at komme tæt på militære faciliteter i almindelighed, og hovedkvarteret for den militære efterretningsvæsen i særdeleshed".
Talsmanden Murad Ali fra Det Muslimske Broderskab fortæller, at marchen er startet fra Rabaa al-Adawiya-moskeen i Kairo, som er tæt på området, hvor flere end 70 mennesker blev skudt og dræbt af sikkerhedsstyrker natten til lørdag.
/ritzau/Reuters