Afghanerne er gået til klagekommission for at protestere mod afviklingen af parlamentsvalget i weekenden.
Mange vælgere i Afghanistan er utilfredse med den måde, som valget i Afghanistan blev gennemført. Der er indgivet næsten 3000 klager over valget i weekenden.
Det oplyser en af de fem kommissærer, der leder en FN-støttet klagekommission.
Klagekommissionen har modtaget 1388 skriftlige klager siden valget i lørdags, siger Ahmad Zia Rafat.
Der er indgivet andre 1600 klager over valgkampen.
Oven i det skal lægges 1700 klager, som er afgivet mundtligt.
Tidligere valg i Afghanistan har vist, at svindel med stemmesedler og køb af stemmer, er udbredt.
/ritzau/Reuters