Annonce
Udland

Næsten alle migranter fra Ungarn er taget til Tyskland

9000 migranter krydsede lørdag den ungarske grænse til Østrig. 6000 af dem er allerede kommet til Tyskland.

Tusindvis af udmattede migranter krydsede i løbet af lørdag grænsen fra Ungarn til Østrig, efter at regeringen i Wien sent fredag besluttede at åbne den.

Mange af migranterne bruger blot Østrig som transitland til at komme til Tyskland, der ligeledes åbnede sine grænser ved midnatstid fredag.

De østrigske statsbaner vurderer, at omkring 7500 af de nytilkomne migranter kørte med tog gennem landet lørdag.

Det er tæt på alle de 9000 personer, som ifølge østrigsk politi krydsede den østrigsk-ungarske grænse i løbet af lørdagsdøgnet.

Tidligt lørdag aften var omkring 6000 af migranterne ankommet til München i det sydlige Tyskland, oplyser delstatsregeringen i Bayern ifølge Reuters.

Et tog med omkring 800 af disse migranter forlod tidligt søndag München med kurs mod Dortmund, mens 460 steg om bord på et tog, der havde Frankfurt som destination.

Mens den fastlåste migrantsituation i Ungarn lørdag syntes at blive løsnet en smule på grund af den åbne grænse til Østrig, blev banegården i Budapest blot fyldt op på ny af endnu en bølge af migranter, der via Balkan er kommet ind i EU-landet.

Mens Tyskland og Østrig har åbnet deres grænse, er den højrenationalistiske ungarske premierminister, Victor Orban, parat til at gøre det modsatte.

Han sagde lørdag, at landet 15. september er klar til at sætte hæren ind ved den serbiske grænse for at stoppe strømmen af migranter.

- Det er ikke 150.000 migranter, som nogen i EU vil fordele mellem landene. Det er ikke 500.000 migranter, som jeg har hørt nogen gætte på i Bruxelles. Det er millioner, fordi fødekæden af migranter er uendelig, lød det fra Orban.

EU's udenrigsministre var lørdag samlet til møde i Luxembourg for at drøfte migrantkrisen.

Foreløbig er 350.000 flygtninge og migranter nået frem til EU's grænser i år, og det har fået de 28 medlemslande til at sætte spørgsmålet allerøverst på dagsordenen.

Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem