Også et cyberangreb kan udløse Nato-pagtens artikel fem, der siger, at angreb på ét land er angreb på alle.
Nato søger dialog og ingen konfrontation, men alliancen er klar til at forsvare alle sine medlemslande imod enhver trussel.
Det er budskabet til Rusland fra Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, efter at alliancens forsvarsministre tirsdag på et møde i Bruxelles formelt har besluttet at udstationere fremskudte bataljoner i Estland, Letland, Litauen og Polen fra 2017.
- Det sender et klart signal. Hvis en af vores allierede bliver angrebet, vil hele alliancen svare samlet, siger Jens Stoltenberg.
USA, Storbritannien og Tyskland ventes at lede hver en af de fremskudte bataljoner, mens Canada ventes at lede den sidste.
Danmark vil deltage i Natos fremskudte tilstedeværelse, formentlig med omkring 100 soldater i Estland, hvor briterne ventes at lede en multinational bataljon.
Beslutningen er udløst af, at især de baltiske lande er bange for, hvad et mere truende Rusland under præsident Vladimir Putin kan finde på, efter at russerne for godt to år siden annekterede den ukrainske halvø Krim.
- Nato søger ingen konfrontation. Vi søger konstruktiv dialog med Rusland. Men vi vil forsvare vores allierede imod enhver trussel, siger Jens Stoltenberg.
Samtidig har Natos forsvarsministre besluttet, at også et cyberangreb kan udløse Nato-pagtens artikel fem, der fastslår, at et angreb på ét medlemsland er et angreb på alle.
- Det betyder, at et cyberangreb kan udløse kollektivt forsvar, fordi vi anser et cyberangreb som noget, der kan forvolde stor skade og være meget farligt, siger Jens Stoltenberg.
Han siger, at det i dag er svært at forestille sig en konflikt uden en cyber-dimension, hvor hackere går til angreb på et land via nettet.
Nato-chefen understreger dog, at et cyberangreb ikke altid vil udløse artikel fem, der kun er blevet aktiveret en enkelt gang i Natos 67-årige historie, nemlig efter terrorangrebet på USA 11. september 2001.