Annonce
Udland

Nato vil geare kommandostruktur bedre til nye trusler

Nato vil geare sin kommandostruktur bedre ud fra en fælles analyse af, at russerne intimiderer, opruster og fornyer deres missiler i Kaliningrad, siger forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen. Foto: /ritzau/Tycho Gregers/arkiv

Russerne intimiderer, opruster og fornyer deres missiler, siger Claus Hjort om behov for ny kommandostruktur.

Nato vil geare sin kommandostruktur til at være bedre i stand til at imødegå nye trusler fra Rusland og cyberangreb.

Det står på dagsordenen på Natos forsvarsministermøde onsdag og torsdag i Bruxelles.

- Vores kommandostruktur er rygraden i alliancen, siger Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg.

Han siger, at "når verden ændrer sig, må kommandostrukturen ændre sig".

- Vi har brug for en kommandostruktur, der sikrer, at vi har de rette styrker på rette sted med det rette udstyr på det rette tidspunkt, siger han.

Nato vil frem mod et topmøde næste sommer arbejde videre med planerne, der blandt andet omfatter to nye kommandoer.

Én, der skal sikre troppebevægelser og kommunikation over Atlanterhavet, og én til at sikre flytning af tropper og udstyr i Europa.

- Militær mobilitet er nøglen til vores afskrækkelse og forsvar, siger Stoltenberg.

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) siger, at da Sovjetunionen brød sammen, troede alle, at freden var kommet.

Men det ændrede sig i 2014 med den russiske annektering af Krim og truslerne mod Ukraines suverænitet og integritet.

- Alt det tvinger os til at gentænke de her ting, siger Claus Hjort Frederiksen.

- Det er ud fra en fælles analyse af, at russerne intimiderer, russerne opruster, russerne fornyer deres missiler i Kaliningrad, der gør, at vi er nødt til at tænke i de her baner, siger han.

Ved slutningen af den kolde krig var der et personel på 22.000 fordelt på 33 Nato-kommandoer, der arbejdede med planlægning og operationer.

I dag er der under 7000 fordelt på syv kommandoer.

Det skyldes, at Nato fokuserede mindre på kollektivt forsvar efter den kolde krig og mere på at kunne rykke ud til opgaver som for eksempel i Afghanistan.

Men det er der nu brug for at justere på, mener forsvarsalliancen.

Nato vil også samarbejde med EU om en slags militær-Schengen, der skal sikre, at tropper og udstyr kan komme hurtigt rundt i Europa.

- Det er logisk, at når man skal flytte tropper, så nytter det jo ikke, at man bliver hængende på en grænseovergang og bliver fanget i bureaukratisk rod, siger Claus Hjort Frederiksen.

- Så det skal der jo findes en løsning på, siger han.

Nato vil desuden opdatere de militære krav til den infrastruktur, der som led i afskrækkelse og forsvar skal være til stede, når tropper og udstyr skal på plads.

Det handler om veje, jernbaner og lufthavne, der er afgørende for Nato, siger Jens Stoltenberg.

  • Regeringen fremlægger udspil til nyt forsvarsforlig
    Nato vil geare sin kommandostruktur bedre ud fra en fælles analyse af, at russerne intimiderer, opruster og fornyer deres missiler i Kaliningrad, siger forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen. Foto: /ritzau/Tycho Gregers/arkiv
Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Annonce
Annonce
Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar