En aftale mellem USA og Taliban betyder, at Nato skal overveje sin fremtidige indsats i Afghanistan.
For første gang siden Donald Trumps afsked som USA's præsident har Natos forsvarsministre onsdag og torsdag været samlet.
Gennem to dages digitale møder har de her blandt andet diskuteret forsvarsalliancens kommende bidrag i Afghanistan. Det er et bidrag, som en aftale mellem USA og den militante talibanbevægelse har påvirket.
De to dages møder har dog ikke ført til nogen konkret afgørelse.
Det siger generalsekretær Jens Stoltenberg torsdag eftermiddag.
- På nuværende tidspunkt er vi ikke kommet frem til en endelig beslutning om vores fremtidige tilstedeværelse, siger Stoltenberg.
- Mens en deadline den 1. maj kommer nærmere, vil Nato-allierede fortsætte med tæt at konsultere og koordinere i de kommende uger, siger den 61-årige nordmand som afslutning på de to dages digitale møder.
USA's tidligere præsident, Donald Trump, indgik udenom Nato en aftale med Taliban, om at de amerikanske soldater ville forlade Afghanistan.
Deadline på USA's tilbagetrækning er 1. maj, og lige nu overvejer den nye præsident Joe Biden, om man skal overholde den aftale. Overholder USA ikke aftalen, kan det potentielt føre til en offensiv fra Taliban.
Nato-landene er bekymrede for, at situationen kan ende med et tilbageslag i Afghanistan, hvis ikke man håndterer det korrekt. Nato har de seneste to årtier investeret stort i at skabe fred og en vej mod demokrati i området.
Tysklands forsvarsminister, Annegret Kramp-Karrenbauer, sagde onsdag, at Taliban skal gøre mere for at efterleve den fredsaftale, som bevægelsen indgik med USA sidste år, hvis det skal ende i en international tilbagetrækning.
-
Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, har de seneste to dage stået i spidsen for et møde med forsvarsalliancens forsvarsministre. Foto: Pool/Reuters
