Annonce
Udland

Natos Stoltenberg om Putin-beskyldning: Sikke noget vås

Der er ingen Nato-legion i Ukraine, forsikrer Natos chef. Det er Rusland, der har tropper i landet, siger han.

Nato-generalsekretær Jens Stoltenberg tager mandag kraftigt afstand fra den russiske præsidents beskyldning om, at Nato står bag en "fremmedlegion", der er i kamp i Ukraine.

- Udtalelsen om, at der er en Nato-legion i Ukraine, er noget vås. Der findes ingen Nato-legion, siger Stoltenberg ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- De udenlandske styrker i Ukraine er russiske. Det er jo på en måde problemet, at der er russiske styrker i Ukraine, og at Rusland støtter separatisterne med udstyr, siger han på et pressemøde i Bruxelles, efter at Natorådet bestående af Nato-landenes ambassadører har holdt møde med Ukraines ambassadør.

Putin kom med sin beskyldning tidligere mandag under en tv-transmitteret tale på universitetet i Sankt Petersborg.

- Hvem kæmper i det østlige Ukraine? Der er en officiel splittelse i de væbnede styrker, men i et vidt omfang er det såkaldt frivillige, nationalistiske bataljoner.

- Det er ikke engang en hær. Det er en udenlandsk legion. I dette tilfælde er det en udenlandsk Nato-legion, siger Putin og beskriver målet som "en inddæmning af Rusland".

EU-landenes udenrigsministre er som reaktion på den blodige weekend i det østlige Ukraine blevet hasteindkaldt til møde i Bruxelles på torsdag.

Det er kun en uge siden, de sidst var samlet i Bruxelles, hvor de enedes om at holde kursen og hverken skrue op eller ned for EU's sanktioner mod Rusland.

Udenrigsminister Martin Lidegaard (R) sagde søndag til Ritzau, at han ikke vil afvise, at det nu kan komme på tale at stramme sanktionerne.

- Det er for tidligt at sige, men jeg vil ikke afvise det. Der er argumenter for og imod sanktioner, men det afgørende er, at EU står sammen om en reaktion, sagde Lidegaard.

Mandag lufter blandt andre den tyske udenrigsminister, Frank-Walter Steinmeier, lignende overvejelser.

- Meget afhænger af, hvordan det går de næste tre dage. Der er ingen, der er ivrige efter at mødes i Bruxelles for at vedtage sanktioner.

- Men et angreb eller en bred offensiv mod Marjupol vil være en markant ændring af situationen, som vi er nødt til at reagere på, siger Steinmeier ifølge Reuters.

Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem