Annonce
Udland

Navalnyj er flyttet fra fængsel i Moskva til fangelejr

Den russiske oppositionsleder Aleksej Navalnyj blev tidligere på måneden idømt tre og et halvt års fængsel. Fratrukket den tid, han har siddet i husarrest - og seks uger, som en appeldomstol nedsatte straffen med - skal han nu tilbringe to år og otte måneder i fangelejr. Foto: Simonovsky District Court/Reuters

Putin-kritiker er tilsyneladende i gang med at afsone fængselsstraf. Familie og advokat ved ikke, hvor han er.

Den fængslede russiske oppositionsleder, Aleksej Navalnyj, er torsdag blevet overflyttet fra et fængsel i Moskva til et ukendt sted.

Det oplyser en af hans forsvarere ifølge nyhedsbureauet AFP.

Hverken hans advokater eller familie har fået besked om, hvor han bliver flyttet til.

- De har ikke sagt til nogen, hvor han bliver sendt hen, siger advokaten, Olga Mikhailova, til AFP.

Hun tilføjer, at det kan tyde på, at afsoningen nu er begyndt.

En talskvinde for en tilsynskomité i Moskva siger til det russiske nyhedsbureau Tass, at Navalnyj er overført til en fangelejr, hvor han skal afsone.

- Jeg ved ikke præcis hvilken, siger talskvinden, Jeva Merkatjeva.

Oppositionspolitikerens nære medarbejder Leonid Volkov siger, at end ikke familien ved, hvor han nu er.

Navalnyj, der er en af de mest udtalte kritikere af præsident Vladimir Putin, skal tilbringe omkring to og et halvt år i fængsel.

Han blev idømt fængsel tidligere på måneden for ikke at have overholdt betingelserne for en betinget dom, han tidligere har fået i en svindelsag.

Han skulle have meldt sig hos politiet i Moskva, men var på det tidspunkt indlagt i flere måneder på et hospital i Tysklands hovedstad, Berlin.

Her blev han behandlet for en alvorlig forgiftning med stoffet novitjok. Han beskylder Putins styre for at stå bag.

Navalnyj fastholder, at alle anklager mod ham er politisk motiverede. Han mener selv, at styret forsøger at lukke munden på ham og stoppe hans undersøgelser af korruption i regeringen.

Navalnyjs politiske allierede har tidligere sagt, at de vil vente til foråret med at demonstrere igen. Over 10.000 er blevet anholdt over hele Rusland i de seneste måneder ved støttedemonstrationer for ham.

I stedet har oppositionen opfordret til, at man samles i Moskva lørdag for at mindes den dræbte russiske oppositionspolitiker Boris Nemtsov.

Mange af Navalnyjs allierede opholder sig enten i udlandet eller sidder i husarrest.

  • FILE PHOTO: Russian opposition leader Navalny attends a court hearing in Moscow
    Den russiske oppositionsleder Aleksej Navalnyj blev tidligere på måneden idømt tre og et halvt års fængsel. Fratrukket den tid, han har siddet i husarrest - og seks uger, som en appeldomstol nedsatte straffen med - skal han nu tilbringe to år og otte måneder i fangelejr. Foto: Simonovsky District Court/Reuters
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Så er markedspladsen åben

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen