Nekrolog: Kissinger gav intet for anklager om krigsforbrydelser

Han var manden, man enten elskede at hade - eller elskede at elske.

Henry Kissinger anses som den mest magtfulde amerikanske udenrigsminister efter Anden Verdenskrig og var fra sin position under de republikanske præsidenter Richard Nixon og Gerald Ford med til at forme de globale affærer under Den Kolde Krig.

Tilhængere fejrede hans udenrigspolitikere resultater, heriblandt normaliseringen af USA's forhold til Kina og landets udtrædelse af Vietnam.

Kritikerne beskyldte ham for at ignorere de internationale spilleregler om blandt andet menneskerettigheder.

Blandt andet beskyldes han for at have autoriseret hemmelige bombardementer af Cambodia i 1969-1970, hvor mindst 50.000 civile blev dræbt.

Angrib "alt, der flyver, eller alt, der bevæger sig", sagde han ifølge The New York Times til militæret, hvis mission var at udrydde prokommunistiske styrker fra den Nationale front for befrielsen af Sydvietnam, også kendt som Viet Cong.

- Henry Kissinger, krigsforbryder elsket af USA's herskende klasse, dør endelig, kan man læse i en nekrolog på mediet Rolling Stones hjemmeside.

Alligevel fik Kissinger i 1973 sammen med den daværende nordvietnamesiske leder, Le Duc Tho, Nobels fredspris for Parisaftalen, der havde til formål at føre til en våbenhvile i Vietnam.

Tildelingen af nobelprisen til Kissinger og Tho var blandt de mest kontroversielle af sin slags.

To medlemmer af Nobelkomitéen trak sig fra komitéen som følge af valget. Og Le Duc Tho frasagde sig prisen, fordi arbejdet endnu ikke havde ført til fred.

Musikeren Tom Lehrer trak overskrifter med sin ikoniske udtalelse: "Politisk satire blev overflødigt, da Henry Kissinger blev tildelt Nobels fredspris".

Andre kritikere var mere kontante:

- Lige så snart man har været i Cambodia, stopper du ikke med at ville tæve Henry Kissinger ihjel med dine bare hænder, har den nu afdøde kendiskok Anthony Bourdain udtalt under et af sine rejseprogrammer.

Kissinger har dog forsvaret sig selv ved, at kritikerne ikke stod over for de samme svære - og dårlige - valg, som han gjorde.

Hans ofte sarkastiske svar var dog blot mere benzin på bålet.

- Det ulovlige gør vi med det samme. Det forfatningsstridige tager en smule længere, har han ifølge The New York Times udtalt.

Trods alt var Kissinger, der sidst arbejdede under en præsidentadministration i 1977, relevant lige indtil sin død.

50 år efter at han blev ansat af Nixon, kom republikanske politikere og præsidenter således stadig til Kissinger for at få opbakning eller råd.

Langt ind i sine 90'erne gav han fortsat foredrag og skrev bøger. For sine konsulentydelser tog han astronomiske beløb.

Kritikken af Kissinger holdt ved til det sidste og vil sandsynligvis gøre det længe efter hans død.

Selv fyldte det tilsyneladende ikke meget for Kissinger, der svarede således, da en studerende ifølge The New York Times spurgte ham, hvordan han ville vurdere sit eftermæle.

- Jeg er ikke rigtigt bekymret om mit eftermæle. Jeg tænker faktisk ikke rigtigt over det. Fordi tingene ændrer sig. Du kan kun gøre dit bedste, og det er mere det, jeg dømmer mig selv efter - hvorvidt jeg har levet op til mine værdier, uanset deres kvaliteter, og mine muligheder.

/ritzau/