Nervekrig om britisk exit op til EU-topmøde i Bruxelles

Storbritannien har forsøgt næsten alt for at splitte de andre EU-landes fælles front i exit-forhandlingerne.

De har også prøvet, om de kunne finde en nemmere vej frem ved at gå uden om EU's chefforhandler, Michel Barnier.

Men intet har hjulpet i opløbet til et EU-topmøde, der holdes torsdag og fredag i Bruxelles.

De 27 lande, der bliver i EU, vil i den indledende fase have "tilstrækkelige fremskridt" på tre afgørende områder, inden de vil tale om en overgangsordning og en frihandelsaftale efter exit.

Først skal slutopgørelsen på plads. Og EU-borgernes fremtidige rettigheder i Storbritannien. Og forholdene ved grænsen i Irland.

Premierminister Theresa May mener, at hun har givet sig, og at bolden nu ligger hos EU. EU mener, at bolden ligger hos hende.

Imens tikker uret ubønhørligt frem mod den planlagte britiske exit 29. marts 2019.

Og det tidspres udnytter EU ifølge den britiske chefforhandler, brexitminister David Davis.

- De bruger tidspresset for at se, om de kan få flere penge ud af os. Det er klart for enhver, sagde David Davis mandag i London.

Europa-Parlamentets formand, Antonio Tajani, har kaldt de omkring 20 milliarder euro, som briterne har tilbudt i exit-betaling, for "peanuts". Det handler om 50 eller 60 milliarder, lød det fra Tajani.

- Vi vil have vores penge tilbage, sagde han tirsdag til BBC.

Nervekrigen er fortsat helt frem til EU-topmødet.

Her skulle EU27-landene efter planen have sagt ja til at indlede forhandlinger om anden fase, der handler om en overgangsordning og en frihandelsaftale.

Men i stedet ventes den beslutning foreløbig udskudt til december.

- Jeg tror, at briterne bliver nødt til at blinke først, siger Josef Janning, senioranalytiker ved tænketanken European Council on Foreign Relations i Berlin.

- Jeg tror, at EU seriøst er klar til at sige, at hvis ikke det bevæger sig fremad, fortsætter vi med at diskutere første fase i begyndelsen af det nye år. Og så løber tiden ud, siger Janning.

Storbritannien har presset på for, at EU i hvert fald åbner for at udforske mulighederne for en toårig overgangsperiode efter exit.

EU27-landene ventes dog alene at gå i gang med "interne forberedende diskussioner" for at være hurtigt klar, når der er fremskridt nok til at tage hul på næste fase.