Annonce
Udland

Nettet strammes om Berlusconi

Silvio Berlusconi har mistet sit absolutte flertal i parlamentet og en stor del af opbakningen i befolkningen.

Italiens økonomi hænger i laser. Tynget af gæld og et rustent system, der skal smøres med reformer for at blive levende igen.

75-årige Berlusconi var i forrige uge i Bruxelles for at løse eurokrisen og sparke Støvlelandets økonomi i gang, men han havde nok engang sine tanker andetsteds.

Han skulle lige måle den nye danske statsminister, Helle Thorning-Schmidts figur, da hun havde passeret ham.

Det fangede kameraerne, og så gik en "ægte Berlusconi" atter verden rundt.

Sådan er det med Berlusconi. Han har præget italiensk politik i 17 år, men han påkalder sig sjældent opmærksomhed på grund af sin politik - i hvert fald ikke i udlandet.

Berlusconi har tre gange prøvet at træde til som regeringschef. Første gang var i 1994, anden gang i 2001, og tredje gang var så i 2008, hvor han vandt en jordskredssejr.

Italienerne har stemt på ham, mens udlandet har set måbende på den lille milliardær, der får ansigtsløftninger, hårtransplantationer, holder såkaldt bunga bunga-fester med unge kvinder og som dribler ind og ud af retssager.

Han har delt de italienske vælgere mellem de, der afskyr ham, og de, der elsker ham. På det seneste er den sidste gruppe skrumpet gevaldigt ind, viser meningsmålinger.

Indtil nu har Berlusconi overlevet mere end 50 mistillidserklæringer, men hans evner og kontakter kan næppe redde ham ud af den suppedas, han sidder i nu.

Tirsdag formiddag opfordrede lederen af regeringspartiet Lega Nord, Umberto Bossi, Berlusconi til at trække sig og senere samme dag, mistede Silvio Berlusconi sit absolutte flertal i parlamentet ved en budgetafstemning.

Berlusconi er kommet til tops af egen drift. Født i Milano, hvor han også læste jura. Han begyndte med at sælge støvsugere og croone på natklubber, før han blev byggeentreprenør i sin fødeby.

Derfra opbyggede han er medieimperium, der gør, at han sidder på de store private tv-kanaler i Italien og også ejer en række dagblade.

Hans imperium omfatter også fodboldklubben AC Milan.

/ritzau/

Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem