Annonce
Udland

New York lukker skoler igen i kamp mod pandemi

New Yorks kommunale skoler vil midlertidigt blive lukket fra torsdag for at stoppe udbredelsen af coronavirus. Det siger borgmesteren i den amerikanske millionby, Bill de Blasio, som advarer om, at det er påkrævet med ekstraordinær stor forsigtighed på alle områder. Foto: Kena Betancur/Ritzau Scanpix

- Vi må kæmpe imod den anden bølge af covid-19, siger New Yorks borgmester, Bill de Blasio.

New Yorks kommunale skoler vil midlertidigt blive lukket fra torsdag for at stoppe udbredelsen af coronavirus.

Det siger borgmesteren i den amerikanske millionby, Bill de Blasio, som advarer om, at det er påkrævet med ekstraordinær stor forsigtighed på alle områder.

Udmeldingen fra Bill de Blasio svækker håbet om, at New York var ved at være på vej ud af krisen.

De lokale myndigheder har nu registreret, at antallet af smittetilfælde er steget gennemsnitligt tre procent over en periode på syv dage, hvilket var den grænse, som fører til nedlukning af USA's største skolesystem.

- Vi må kæmpe imod den anden bølge af covid-19, skriver de Blasio på Twitter og tilføjer:

- Desværre betyder denne udvikling, at de offentlige skoler må lukkes fra torsdag den 19. november.

Borgmesteren siger, at skolerne lukkes indtil videre.

I september fik elever og studerende lov til at vende tilbage til klasseværelserne, mens skoler i mange andre amerikanske byer stadig var lukkede.

Den amerikanske millionby blev i marts USA's epicentrum for coronavirusset. Hen over sommeren faldt antallet af nye smittetilfælde markant i New York, men de seneste uger er tendensen vendt.

I andre regioner af USA har antallet af smittede og hospitalsindlæggelser samtidig nået nye højder. Tirsdag var over 75.000 personer indlagt på hospitaler med covid-19 over hele USA. Det er det hidtil højeste antal under pandemien.

Mindst 18 delstatsregeringer har denne måned indført nye restriktioner i et forsøg på at få styr på situationen. Kayleigh McEnany, talskvinde i Det Hvide Hus, kaldte onsdag bølgen af nye restriktioner for overdrevne.

- Det amerikanske folk ved, hvordan det skal beskytte deres helbred. Som individer træffer vi ansvarlige sundhedsbeslutninger, siger hun i et interview onsdag med tv-stationen Fox News.

Tirsdag blev der i USA registreret 1596 nye dødsfald, og det samlede dødstal er onsdag aften dansk tid tæt på at passere 250.000 ifølge en løbende opgørelse fra Johns Hopkins University.

- Jeg er mere bekymret end på noget andet tidspunkt, siden pandemien begyndte, siger læge Tom Inglesby, der er leder af Johns Hopkins Center for Health Security, til tv-stationen CNN onsdag.

  • US-HEALTH-VIRUS
    New Yorks kommunale skoler vil midlertidigt blive lukket fra torsdag for at stoppe udbredelsen af coronavirus. Det siger borgmesteren i den amerikanske millionby, Bill de Blasio, som advarer om, at det er påkrævet med ekstraordinær stor forsigtighed på alle områder. Foto: Kena Betancur/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem