Annonce
Udland

Nødhjælp når fordrevne syrere nær grænsen til Jordan

Syriske flygtninge går i Rukban-lejren, der lægger tæt på grænsen til Jordan 1. marts sidste år. Foto: Khalil Mazraawi/Ritzau Scanpix

En konvoj med mad, medicin og børnetøj er nået frem til en lejr med 50.000 fordrevne syrere, oplyser FN.

For første gang siden januar er en konvoj med nødhjælp nået frem til en lejr med fordrevne syrere, der opholder sig nær grænsen til Jordan.

Det oplyser FN og nødhjælpsgruppen Syrian Arab Red Crescent (SARC), der står bag.

I lejren Rukban i den sydøstlige del af Syrien bor der 50.000 mennesker, der længe har manglet basale fornødenheder.

Konvojen kommer med mad og forskellige medicinske produkter, fortæller FN's humanitære koordinator i Syrien Ali Al-Zaatari i en pressemeddelelse.

Mad, sundheds- og hygiejneprodukter, medicin og børnetøj er pakket sammen i de 70 køretøjer, der skal nå lejren de kommende dage.

- Vi gennemfører også en vaccinationskampagne for at beskytte omkring 10.000 børn mod mæslinger, polio og andre dødelige sygdomme, siger koordinatoren.

Forholdene i lejren er kraftigt forværret, siden den sidste nødhjælp nåede frem i januar. De fleste beboere har haft svært ved at finde økonomiske midler til de få fødevarer, der bliver smuglet ind fra Jordan.

En af beboerne - Abu Karim - er trods glæden ved de nye forsyninger bekymret.

- Hjælpen er en lettelse, men hvis det stopper og ikke fortsætter regelmæssigt, vil lejren forfalde igen, siger han.

Den nærmeste sundhedsklinik ligger bag grænsen til Jordan, som lejrboerne er nødt til at krydse for at komme dertil. Men overgangen har stort set været lukket siden 2016.

For nylig mistede en fire måneder gammel pige livet på grund af blodforgiftning og dehydrering. Også en dreng på fem måneder er død af blodforgiftning og underernæring ifølge Unicef, FN's børneagentur.

Krigen i Syrien begyndte i 2011 med store protester mod præsident Bashar al-Assads styre. Præsidenten lod sit militær slå hårdt ned på demonstrationer, og situationen eskalerede.

Siden er omkring 360.000 mennesker blevet dræbt. Millioner af syrere er flygtet ud af landet eller er internt fordrevet.

  • FILES-SYRIA-CONFLICT-JORDAN-UN-AID
    Syriske flygtninge går i Rukban-lejren, der lægger tæt på grænsen til Jordan 1. marts sidste år. Foto: Khalil Mazraawi/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem