Annonce
Udland

Nordkorea-ekspert: Krig er meget, meget usandsynligt

På trods af eskalerende retorik fra både amerikansk og nordkoreansk side er krig usandsynligt, mener ekspert.

Konflikten mellem USA's præsident, Donald Trump, og Nordkorea vokser i kølvandet på Trumps trusler om "bål og brand".

Men risikoen for krig er meget lille, mener Andreas Bøje Forsby, forsker i international sikkerhed ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

- Det er meget, meget usandsynligt, at nogen af siderne vil gøre alvor af truslerne. Hvis det havde været en mere ligevægtig præsident end Trump, så ville jeg have sagt, at det var umuligt, siger han.

Efter Trumps udmelding rapporterede nordkoreansk stats-tv onsdag morgen lokal tid ifølge flere internationale medier, at landets styrker undersøger en konkret operationel plan for at angribe den amerikanske base på øen Guam i Stillehavet.

At truslen netop er rettet imod Guam skyldes, at det er nordkoreanernes bedste mulighed for at afskrække amerikanerne fra at angribe og ikke, at de selv vil gøre alvor af truslen, mener Andreas Bøje Forsby.

- Begge parter ved, at Nordkoreas interkontinentale missiler, der kan ramme det amerikanske fastland, ikke aktuelt er nogen trussel. Nordkoreanerne kan ikke armere dem med nukleare sprænghoveder, siger han.

Ifølge Andreas Bøje Forsby udfører USA og Sydkorea hvert år øvelser, der skal sætte deres styrker i stand til at eliminere det nordkoreanske regime på blot få timer i tilfælde af en væbnet konflikt.

Men truslen fra det nordkoreanske militær er så stor, at det vil afholde amerikanerne fra et sådant angreb, mener han.

-Uanset hvor meget amerikanerne træner, og hvor detaljerede deres planer er, ville det være en form for ragnarok, der ramte den koreanske halvø. Derfor tror jeg ikke, at det vil ske, siger han.

Lørdag vedtog FN's Sikkerhedsråd enstemmigt at skærpe sanktionerne mod Nordkorea.

Derfor er det ret overraskende, at Donald Trump eskalerer retorikken netop nu, mener Andreas Bøje Forsby.

- Incitamentet til at fare frem på den måde, som Trump gør nu, burde alt andet lige være mindre. Nu kan han da i det mindste sige til omverdenen, at han fik de andre i FN's Sikkerhedsråd med på at stramme skruen endnu et nøk, siger han.

- Det var lige lovligt voldsomt med Trumps udmelding. Man tænker, at han måske lige har siddet og set et Game of Thrones-afsnit, siger Andreas Bøje Forsby.

Guam ligger sydøst for Nordkorea omkring 3400 kilometer fra hovedstaden Pyongyang.

Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Annonce
Annonce
Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele