Annonce
Udland

Nordkorea skyder missiler i havet efter nye FN-sanktioner

Styret i Nordkorea har affyret seks missiler eller granater, efter at sanktioner mod landet er strammet.

Nordkoreas militær har torsdag formiddag lokal tid affyret seks kortrækkende missiler eller artillerigranater, der er landet i Det Japanske Hav.

Det hævder det sydkoreanske forsvarsministerium ifølge det nationale nyhedsbureau Yonhap, skriver Reuters.

- Seks missiler - formentlig med en kaliber på 300 millimeter - blev affyret klokken 10 om formiddagen torsdag i nærheden af byen Wosnan, hvor Nordkoreas største flådebase ligger, siger Moon Sang-gyun, talsmand for Sydkoreas forsvarsministerium.

- De ramte alle ned i Det Japanske Hav efter at have tilbagelagt mellem 100 og 150 kilometer, siger han og tilføjer, at det sydkoreanske forsvar overvåger, om der er yderligere "bevægelser" i Nordkorea.

Ifølge en talsmand for Japans regering har der ikke været nogen trussel mod Japan i forbindelse med affyringen. Der er cirka 1000 kilometer mellem de to lande.

Affyringen fra Nordkorea sker, kun cirka et halvt døgn efter at FN's Sikkerhedsråd onsdag vedtog en resolution, der udvider de internationale sanktioner mod Nordkorea.

De nye sanktioner er et svar på Nordkorea atomprøvesprængning 6. januar, som var den fjerde af slagsen i det lukkede land.

USA's præsident, Barack Obama, sagde onsdag, at vedtagelsen sender en klar besked til styret i Nordkorea hovedstad, Pyongyang.

- I dag har det internationale samfund talt med én stemme og sender en enkel besked til Pyongyang. Nordkorea skal gå væk fra disse farlige programmer og vælge en bedre vej for dets folk, sagde han.

Samme toner lød torsdag fra Sydkoreas præsident, Park Geun-hye, der lige nåede at udtale sig, før meldingen om den nordkoreanske missilaffyring kom.

Kina, der regnes som Nordkoreas eneste allierede, stemte også for sanktionerne i FN's Sikkerhedsråd.

Der er fortsat ingen meldinger fra styret i Nordkorea til påstanden om, at dets militær har affyret flere missiler ud over havet.

Dermed er det også uvist, om den mulige affyring skal ses som en direkte reaktion på de udvidede sanktioner mod det fattige land.

Det vil dog langtfra være første gang, at styret viser sin utilfredshed med omverdenen ved at tage sit arsenal af våben i brug.

Annonce
Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde