For godt to år siden blev Norge ramt af det værste terrorangreb i fredstid. På mandag er der stortingsvalg i landet, uden at bombesprængningen i Oslo og nedslagtningen af en politisk ungdomslejr på Utøya har været nævnt med et ord.
- Sagen er, at vi har diskuteret Utøya færdig. Alle sten har været vendt senest med sidste efterårs stærkt kritiske 22. juli-rapport og den efterfølgende debat i Stortinget, siger Harald Stanghelle, der er politisk kommentator i avisen Aftenposten.
Han siger videre, at mange norske vælgere blev dybt overraskede over hvor meget, der ikke fungerede i det norske beredskab. Samtidig er Utøya fortsat er et meget følsomt emne, som oppositionen ikke tør bruge mod Arbeiderpartiet, der var det store offer.
- Langt de fleste var positive over for Jens Stoltenbergs håndtering af terrorangrebet, men allerede til kommunalvalget i efteråret 2011 havde Arbeiderpartiet mistet den umiddelbare popularitet, forklarer Harald Stanghelle.
Analytiker, professor Frank Aarebrot fra instituttet for sammenlignende politik ved universitetet i Bergen, mener på den anden side, at grunden til, at man ikke taler om Utøya er, at det gør for ondt. Tusindvis af nordmænd er direkte eller indirekte berørt.
Høyres tidligere forsknings- og uddannelsesminister Kristin Clemet, der i dag sidder i den norske tænketank Civita, hævdede, at Stoltenberg slap for billigt i 22. juli-rapporten, som afdækkede store svigt og dårlig ledelse i forvaltningen.
- Det var heldigt for hende, at hun ikke var politiker, for det var hun næppe sluppet godt fra. Arbeiderpartiet føler sig direkte ramt, samtidig med, at partiet også føler, at det bærer ansvaret. Det gør emnet umuligt at bruge i valgkampen, siger Frank Arebrot.
Statsminister Jens Stoltenberg er stadig populær, men det er Arbeiderpartiet ikke. Alt tyder derfor på, at Norge får en ny borgerlig statsminister efter valget på mandag.
/ritzau/