Annonce
Udland

Norges Kristelig Folkeparti kan vælte Solbergs regering

Kristelig Folkepartis leder, Knut Arild Hareide, er hovedperson i de norske medier op til partiets ekstraordinære møde fredag. Foto: Teigen, Trond/Ritzau Scanpix

KrF skal beslutte, om partiet vil trække tæppet væk under Solbergs regering og gå sammen med Arbeiderpartiet.

I flere uger har stort set alt i norsk politik handlet om det lille Kristelig Folkeparti.

Partiet skal fredag på et ekstraordinært landsmøde beslutte, om de fortsat vil være støtteparti for statsminister Erna Solberg og hendes mindretalsregering.

Det er en afstemning, der kan vælte den siddende regering.

Lederen af Kristelig Folkeparti, Knut Arild Hareide, vil skifte blok og prøve at komme i regering sammen med Arbeiderpartiet og Senterpartiet - de største partier i oppositionen.

Først skal han dog sikre sig opbakning fra partiets bagland i form af 190 partidelegerede, der skal stemme om spørgsmålet fredag.

Norske medier betegner det som et "skæbnemøde".

Ved fredagens afstemning kan KrF's delegerede vælge mellem tre muligheder: den blå, den røde og den gule.

Den blå løsning består i, at partiet går med i den blå regering, og at Solberg fortsætter som statsminister. Foruden Solbergs eget Høyre-parti består den i dag af Fremskrittspartiet og Venstre.

Den røde løsning - som partiformand Hareide selv foretrækker - er at danne regering med Arbeiderpartiet og Senterpartiet. Hvis KrF-medlemmerne stemmer for dette, ventes Støre at blive statsminister inden jul, ifølge tv-stationen NRK.

Den gule løsning er at lade det meste forblive som hidtil. Det vil sige, at Solberg kan blive siddende.

Norske medier har torsdag aften øjnene stift rettet mod hver eneste bevægelse, partiets stortingspolitikere foretager.

Tv-stationen NRK rapporterer, at Hareide har holdt møde med Arbeiderpartiets leder, Jonas Gahr Støre, for at lægge en plan for et hurtigt regeringsskifte, hvis KrF's delegerede stemmer for den røde løsning.

Optællinger i norske medier viser imidlertid, at der op til afstemningen er et lille flertal for at forblive i den borgerlige blok.

Hareide skal overtale fem blå delegerede til at stemme rødt for at kunne gå mod venstre, viser en opgørelse foretaget af Bergens Tidende. Og det bliver vanskeligt, noterer avisen sig.

Men intet er afgjort før fredagens afstemning er slut. Den ventes at finde sted omkring klokken 18, skriver NRK.

KrF holdt sig ved sidste års valg kun netop over spærregrænsen på fire procent med 4,2 procent af stemmerne.

  • Landsstyremøte i Krf
    Kristelig Folkepartis leder, Knut Arild Hareide, er hovedperson i de norske medier op til partiets ekstraordinære møde fredag. Foto: Teigen, Trond/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Heidi slår dørene op til ny butik

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

112

21-årig rasende efter afsløring: "Jeg slår jer ihjel"

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Sport

Mark O. Madsen lancerer kæmpe event: Vil  være størst i Europa

Royalt besøg

Bente er klar som den første: - Jeg synes, det er stort

Vejret

Nu igen: Risiko for skybrud på Lolland og Falster

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Femern

Kongen gav en helt særlig gave til Femern-forbindelsen

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

Annonce
Annonce
112

Drama på vejen: Smed løbehjulet direkte ud foran bil

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

Erhverv

Fra ærter til frø: Nu er den store fabrik solgt

Lolland

Kæmper for at få uddannelser til Nakskov

112

Uheld på Sydmotorvejen: Person kørt på sygehuset