Annonce
Udland

Norsk politi fastholder drabssigtelse mod Tom Hagen

Den norske rigmand Tom Hagen kan forblive drabssigtet på ubestemt tid, da efterforskerne fortsat mener, at han har dræbt sin ægtefælle, Anne-Elisabeth Hagen. Politiet har fået en domstols tilladelse til at at beslaglægge Hagens hus nær Oslo (foto). Foto: Ntb Scanpix/Reuters

Den norske rigmand Tom Hagen kan forblive drabssigtet på ubestemt tid, fastslår politiet i Oslo.

Den norske rigmand Tom Hagen kan forblive drabssigtet på ubestemt tid. Efterforskerne mener fortsat, at han har dræbt sin ægtefælle, Anne-Elisabeth Hagen, og der har ikke planer om at frafalde sigtelsen mod den 70-årige i nær fremtid.

- Sigtelsen mod Tom Hagen er opretholdt. Sigtelsen gælder drab eller medvirken til drab og overtrædelser af våbenlovgivningen. Ud over dette har vi ingen kommentar til grundlaget for mistanken, siger politiinspektør Gjermund Hanssen.

Den 28. april var det et år siden, at Tom Hagen blev anholdt af politiet og sigtet for at have dræbt Anne-Elisabet Hagen.

Anholdelsen skete, halvandet år efter at den 68-årige kvinde forsvandt sporløst fra ægteparrets hjem på Sloraveien i Lørenskog øst for Oslo.

Frem til anholdelsen af milliardæren og investoren Tom Hagen var sagen blevet behandlet som en bortførelse begået af ukendte gerningspersoner. Mandens forklaring var, at han blev afkrævet løsepenge betalt med kryptovalutaen monero.

Men politiet kom ingen vegne ved at følge det spor. De rettede i stedet søgelyset mod Tom Hagen, som blev sigtet og varetægtsfængslet. Han blev dog sat på fri fod igen kort efter.

Politiet vil ikke svare direkte på, hvor længe den alvorlige sigtelse kan opretholdes. Politiinspektøren henviser til bestemmelser i Norges retsplejelov.

- Afgørelser omkring anklager træffes først, når en sag er tilstrækkeligt belyst og færdigefterforsket. Dette er en fortløbende vurdering, som gøres undervejs i efterforskningen, siger Gjermund Hanssen.

I Norge kan drabssager ikke forældes, så Hagen kan forblive drabssigtet resten af sit liv, hvis politiet ikke afslutter efterforskningen.

Hagen skal i henhold til menneskerettighedskonventionen anses for at være uskyldig, indtil det modsatte er bevist.

Politiet har fået en domstols tilladelse til at at beslaglægge Hagens hus. Hagen har ikke anket denne afgørelse.

Men store dele af efterforskningen foretages i hemmelighed.

Sidste efterår kom det frem, at der er mindst 20.000 hemmeligstemplede dokumenter i sagen, da Tom Hagens børn er gået til domstolene for at kræve indsigt i efterforskningen af deres far.

Hagens forsvarer, advokat Svein Holden, har længe været kritisk over for politiets efterforskning. Men han siger, at Tom Hagen tilfreds med, at politiet fortsat efterforsker sagen med en betydelig indsats.

  • A police tent is pictured erected at the property of Tom Hagen in Lorenskog
    Den norske rigmand Tom Hagen kan forblive drabssigtet på ubestemt tid, da efterforskerne fortsat mener, at han har dræbt sin ægtefælle, Anne-Elisabeth Hagen. Politiet har fået en domstols tilladelse til at at beslaglægge Hagens hus nær Oslo (foto). Foto: Ntb Scanpix/Reuters
Annonce
Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år