Annonce
Udland

Norsk politi øger sikkerhed ved eid-fejring efter moskéangreb

Efter at en mand lørdag gik til angreb mod en moské, vil norsk politi øge sikkerheden ved eid-fejring søndag.

Politiet i Norge iværksætter øgede sikkerhedstiltag i forbindelse med fejringen af den muslimske højtid eid.

Det oplyser det norske politidirektorat i en pressemeddelelse, skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Politidirektorat har bedt alle politikredse i landet om at iværksætte forebyggende tiltag ved søndagens eid-fejringer.

Det sker efter lørdagens angreb mod en moské i Bærum nær Oslo.

Samtidig har flere nordmænd henvendt sig til Islamisk Råd Norge, fordi de vil stille op som frivillige vagter i forbindelse med søndagens muslimske højtid.

Organisationens leder, Abdirahman Diriye, oplyser natten til søndag til Ritzau, at mellem 40 og 50 personer har henvendt sig siden lørdagens angreb.

- Vi sætter stor pris på dette og anmoder de interesserede om at tage direkte kontakt med en moské i deres nærområde, skriver Islamisk Råd Norge på Facebook.

Det norske politidirektorat understreger i pressemeddelelsen, at der ikke foreligger nogle konkrete trusler i forbindelse med eid-fejringen i Norge.

- Selv om der ikke foreligger en konkret trussel, tager vi situationen alvorligt og sørger for at have et godt beredskab tilgængeligt, siger beredskabsdirektør Knut Smedsrud i meddelelsen.

I forbindelse med skyderiet i moskéen Al-Noor Islamic Centre blev en person ramt af skud. Den sårede persons tilstand er sent lørdag aften ikke kendt.

Moskéens forstander har oplyst til avisen Aftenposten, at en person klædt i uniform kom ind i moskéen med to pistoler.

Under angrebet lykkedes det for tilstedeværende at overmande gerningsmanden. Politiet har anholdt den mistænkte gerningsmand.

- Manden, der er i starten af 20'erne, som blev pågrebet efter hændelsen i moskéen er nu overført til politiarresten, skrev politiet i meddelelsen natten til søndag.

Få timer efter moskéangrebet fandt politiet en død, yngre kvinde på den mistænkte gerningsmands adresse i Bærum.

Politiet oplyser, at der er en familierelation mellem den mistænkte og den afdøde kvinde, og dødsfaldet behandles som et muligt drab med potentiel relation til moskéangrebet.

- Han (den mistænkte gerningsmand, red.) vil blive forsøgt afhørt i nat om både hændelsen i moskéen og drabet, skriver politiet i meddelelsen.

Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Annonce
Annonce
Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele