Mysteriet om søuhyret Loch Ness i Skotland er måske opklaret. Blev historien udviklet af en PR-mand?
Det kan ikke være sandt.
Sådan står der i overskriften på den skotske avis Scottish Daily Record, der er kommet i besiddelse af nyheder, som er foruroligende for skotterne.
For holder avisens informationer vand, så er det berømte søuhyre i den skotske sø Loch Ness pure opspind.
Der er ikke noget monster, som har overlevet de skiftende tider.
Eller der er ikke nogen flok eller stamme af sømonstre, som engang imellem stikker et hoved op af søens vand.
Avisen skriver, at akademikeren Gareth Williams igennem hele sit liv har været fascineret af "Nessie". Så derfor han har læst og undersøgt alt, hvad han kunne finde ud af om det påståede søuhyre, og nu har han en bog på vej om fænomenet.
Og her knuser han illusionen.
For Williams stødte ind i rapporter om en PR-mand, der identificeres som DG Gerahty.
Han har i en bog fra 50'erne skrevet, at søuhyret er blevet opfundet, fordi hotelejere ved Loch Ness henvendte sig for at få PR-manden til at gøre noget ved turismen.
Hotellerne sloges dengang med Den Store Depression.
Ifølge DG Gerahty begyndte han så at tænke over, hvad der kunne gøres. Og på en pub i London indtog han adskillige pints og udviklede historien om Loch Ness-uhyret.
- Alt, hvad der skulle gøres, var at organisere, at nogen så uhyret. Det gjorde vi, og så rullede snebolden, skriver PR-manden.
Nu om dage er der mange, der hævder at have set Nessie, men Williams påpeger, at det ikke er muligt at finde rapporter om iagttagelser af søuhyret før 1930'erne.
Den Store Depression begyndte i 1929 og sluttede et stykke ind i 1930'erne.
Akademiker Gareth Williams siger, at DG Gerahty skrev en række noveller. En af dem hedder Marise, og det er i den, at han hævder, at han opfandt Loch Ness-uhyret.
- Inden han døde, blev Gerahty spurgt, om hans påstand er rigtig, siger Williams.
Og her skal DG Gerahty have forklaret, at han havde været involveret i noget arbejde i Canada, hvor en eller anden havde opfundet et søuhyre, der blev kaldet Ogopogo efter en dans.
- Gerahty hævder, at han ville lave det samme. Det var derfra, at ideen kom.