Annonce
Udland

Ny EU-lov skal sikre naturgenopretning

Blandt habitattyper, som naturgenopretningsloven dækker, er skovområder. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Den nye lovgivning sigter mod, at 90 procent af de habitattyper, som indgår i loven, er genoprettet i 2050.

Europa-Parlamentet og EU's Ministerråd har landet en aftale om EU's naturgenopretningslov.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra parlamentet.

Den nye lov sætter et mål om genopretning af mindst 20 procent af EU's land- og havnaturområder i 2030 og alle økosystemer, som har behov for genopretning i 2050.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For at nå disse mål skal medlemslandene genoprette mindst 30 procent af de habitattyper, som er dækket af den nye lovgivning, i 2030, 60 procent skal være genoprettet i 2040 og 90 procent i 2050.

Habitattyperne dækker over vådområder, græsarealer, skove, floder, søer og hav inklusive søgræs og koralrev. Ifølge EU-Ministerrådet skal medlemslandene sætte ind på de områder, som er "i dårlig stand".

Europaparlamentsmedlem Kira Marie Peter-Hansen fra SF mener, at det er blevet en langt dårligere lov, end naturen har brug for.

- Vi har brugt årtier på at smadre EU's natur. Nu er det på tide, at vi genopbygger den, og det kommer vi desværre ikke i tilstrækkelig grad til med den lov, der ligger færdigforhandlet nu, siger hun i en skriftlig kommentar.

Kira Marie Peter-Hansen ser det dog som en kæmpe sejr, at man har forhandlet en naturlov i hus. Det skete torsdag.

Tidligere på året var der fare for, at loven slet ikke blev til noget, og lovforslaget har set flere ændringer i sin gang gennem EU's institutioner.

Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten er glad for, at en aftale er landet, og han regner med at stemme for kompromisaftalen, når den kommer til endelig afstemning.

- Jeg synes, det er en vigtig sejr, at det ikke lykkedes højrefløjen at lægge loven i graven. Samtidigt er det vigtigt, at det resultat, vi nu ser, er bedre end EU-Parlamentets udvandede forslag på en række områder. Der er godt nyt for naturen, siger han ifølge en pressemeddelelse.

Af aftalen lyder det blandt andet, at man inden år 2030 skal have gjort et arbejde for at vende den negative kurve af bestanden af insekter, som bestøver.

Efter år 2030 skal medlemslandene registrere fremskridtene inden for bestøvergenopretningen mindst hvert sjette år.

For at sikre, at der bliver fulgt op på alle initiativerne i aftalen, skal medlemslandene desuden regelmæssigt præsentere planer for genopretning og monitorering af naturen til kommissionen.

WWF Verdensnaturfonden kalder loven for en afgørende komponent i EU's Green Deal.

- Vi er glade for, at der nu er indgået en politisk aftale, der sikrer naturgenopretning i EU.

- Den endelige aftale er mere ambitiøs end den, som EU-Parlamentet havde ønsket, men er stadig langt fra, hvad der ifølge forskere er nødvendigt for at tackle klima- og biodiversitetskrisen, siger WWF's miljøfaglige chef, Mette Boye, i en pressemeddelelse.

Også hos Danmarks Naturfredningsforening er man positivt stemt.

- Hvis naturgenopretningsloven bliver vedtaget, som den ligger nu, så er der ingen vej udenom.

- så vil regeringen være forpligtet til at sætte markante tiltag for naturgenopretning i gang. Det kan blive en gamechanger for den forarmede danske natur, siger Maria Reumert Gjerding, som er præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Loven mangler stadig at blive vedtaget formelt af EU-Parlamentet og EU-Ministerrådet. Det betyder, at aftalen skal forbi rådet og parlamentets miljøudvalg, hvis den bliver accepteret af parterne, kan den stemmes igennem efterfølgende.

/ritzau/

  • Efterårstur i skoven - som falmer trindt om land
    Blandt habitattyper, som naturgenopretningsloven dækker, er skovområder. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

112

Flere påsatte brande: Politiet søger vidner

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

112

Han smadrede værelse 211 - nu skal han i fængsel

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Annonce
Annonce
Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til