Annonce
Udland

Ny optællingsmetode reducerer britisk coronadødstal med 5000

I henhold til en ny opgørelsesmetode lyder Storbritanniens officielle coronadødstal nu på 41.329 mod tidligere 46.706. (Arkivfoto) Foto: Peter Nicholls/Reuters

Bekymring for overdrevne tal medfører ny opgørelse, der reducerer det britiske dødstal fra 46.000 til 41.000.

Storbritannien har reduceret landets samlede coronadødsfald med 5000 som følge af en ny opgørelsesmetode.

Det oplyser det britiske sundhedsministerium.

Onsdag vedtog regeringen således en ny måde at optælle coronarelaterede dødstal, efter at der var rejst bekymring for, at den hidtidige metode overdrev tallene.

Det betyder, at sundhedsmyndighederne fremover dagligt vil offentliggøre antallet af dødsfald, som har fundet sted inden for 28 dage efter et positivt covid-19-testresultat.

I henhold til den nye opgørelsesmetode lyder Storbritanniens officielle coronadødstal nu på 41.329 mod tidligere 46.706.

Coronadødstallet er fortsat det højeste i Europa. Lige efter ligger Italien med cirka 35.000 coronarelaterede dødsfald.

Aftalen om den nye optællingsmetode er indgået mellem England, Skotland, Wales og Nordirland, således at tal for hele Storbritannien kan indsamles på en konsekvent måde. England tegner sig for 85 procent af den britiske befolkning.

Indtil nu har der i England ikke været nogen skæringsdato for at registrere coronarelaterede dødsfald efter en positiv test. Det har fået akademikere til at rejse bekymring for, at nogle personer blev registreret som covid-19-ofre, selv om de muligvis var døde af noget andet.

- Den måde, vi opgjorde dødsfald hos mennesker med covid-19 i England, blev oprindeligt valgt for at undgå at undervurdere antallet af dødsfald forårsaget af virusset i de tidlige stadier af pandemien, siger John Newton, der er direktør for sundhedsforbedring ved den offentlige sundhedsmyndighed i England.

- Vores analyse af den langsigtede effekt af infektionen tillader os nu at bruge nye metoder, tilføjer han.

Epidemiologer mener, at overdødelighed - dødsfald som følge af alle årsager, der overstiger det femårige gennemsnit for den tid af året - er den bedste måde at måle dødsfald fra et sygdomsudbrud, fordi det er internationalt sammenligneligt.

I en sammenligning af 21 europæiske lande fremgår det, at Storbritannien i juli havde den højeste overdødelighed under pandemien. I juli var 65.000 flere mennesker døde end normalt i Storbritannien på den tid på året.

  • I henhold til en ny opgørelsesmetode lyder Storbritanniens officielle coronadødstal nu på 41.329 mod tidligere 46.706. (Arkivfoto) Foto: Peter Nicholls/Reuters
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Guldborgsund

Voldsomt vejr: Nu besøger Lars Løkke smadret havn

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Gerts vilde døgn: - Det er 24 timer i helvede

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand