Annonce
Udland

Nye EU-sanktioner: Løkke undrer sig over stor bilimport i Kasakhstan

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) tror på, at det snart vil lykkes EU-landene at enes om en 11. sanktionspakke vendt mod Rusland. Den skal bremse tredjelande i at eksportere sanktionerede varer til Rusland. (Arkivfoto). Foto: Emmanuel Dunand/Ritzau Scanpix
EU vil snart aftale sanktionspakke, som skal bremse tredjelandes eksport af sanktionerede varer til Rusland.

Kasakhstan er ikke i toppen på listen over de rigeste lande i verden. Alligevel er landet begyndt at importere markant flere dyre biler fra Europa, efter at EU har sanktioneret varer til Rusland.

Snart vil EU dog være klar med en 11. sanktionspakke, som skal dæmme op for mulig eksport af sanktionerede varer til Rusland. Det siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) efter et ministermøde i Bruxelles mandag.

- Der arbejdes intenst på at lave en 11. sanktionspakke. Den danske position er, at vi støtter de hårdest mulige sanktioner, og jeg er fortrøstningsfuld, i forhold til at det falder på plads, siger Lars Løkke Rasmussen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

EU-landene har i de ti eksisterende sanktionspakker forsøgt at forhindre Rusland i at importere blandt andet vigtige komponenter til droner og andet militærudstyr.

I Bruxelles er der dog bekymring for, at Rusland via tredjelande alligevel importerer de ellers sanktionerede varer. Det kan i teorien ske ved, at selskaber i et tredjeland køber varer, som man så efterfølgende sælger videre til Rusland.

- Der er fokus på at undgå omgåelse af sanktionerne. For vi kan se nogle lidt underlige handelstal, hvor man pludselig i Kasakhstan begynder at købe en masse europæiske biler, man ikke har købt før.

- Hvis man kigger på tallene, så kan man se, at der foregår et eller andet. Der skal vi være sikre på, at vores sanktionsregime er så effektivt som muligt, siger Lars Løkke Rasmussen.

I diplomatiske kredse håber man, at sanktionspakken kan komme på plads i løbet af maj. Men ligesom ved tidligere forhandlinger trækker Ungarn i bremsen.

- Vi skal træffe beslutningen med konsensus. Derfor er det lige nu det langsomste skib i konvojen, der sætter tempoet. Det skal ikke skygge for, at vi nok skal få lavet en stærk 11. sanktionspakke. Det blev bare ikke i dag, siger Lars Løkke Rasmussen.

Han åbnede i sidste uge på regeringens vegne for, at der skal kunne træffes afgørelser om EU's udenrigspolitik med kvalificeret flertal. Det vil kunne forhindre situationer, hvor eksempelvis lande som Ungarn forhaler forhandlingerne om nye sanktioner.

Mandag havde Løkke lejlighed til at diskutere det med en gruppe af lande, inklusiv Tyskland, som ønsker at gå samme vej.

Det er dog ikke kun Ungarn og enstemmigheden, der er en udfordring for den 11. sanktionspakke. Også juraen driller.

Et udestående er, om sanktionerne skal ramme virksomheder i tredjelande - eller landene selv - hvis der opdages omgåelse af sanktioner. Spørgsmålet er særligt komplekst, fordi sanktionspakken ikke er målrettet EU-lande eller virksomheder i EU, men berører handlinger uden for EU og Rusland.

- Det er klart, at det eksterritoriale ikke er helt problemfrit, hverken juridisk eller historisk. Vi har haft europæiske virksomheder, der blev ramt af det, da USA gjorde noget tilsvarende i forhold til Iran. Derfor skal vi tænke os godt om, siger Lars Løkke Rasmussen.

/ritzau/

  • Løkke tror på ny sanktionspakke vendt mod Rusland
    Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) tror på, at det snart vil lykkes EU-landene at enes om en 11. sanktionspakke vendt mod Rusland. Den skal bremse tredjelande i at eksportere sanktionerede varer til Rusland. (Arkivfoto). Foto: Emmanuel Dunand/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Annonce
Annonce
Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen