Nye Rusland-sanktioner får endeligt grønt lys af senatorer

Senatet i USA har torsdag lokal tid godkendt et forslag om at indføre nye økonomiske sanktioner mod Rusland, Iran og Nordkorea.

Det skete med et overvældende flertal på 98 for og to imod.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Godkendelsen sker, på trods af at præsident Donald Trump gentagne gange har udtrykt skepsis over for lovforslaget.

For bliver loven vedtaget, vil den begrænse præsidentens mulighed for på egen hånd at ophæve eller lempe sanktioner mod Rusland.

Lovforslaget indeholder således en passage om, at præsidenten ikke uden om Kongressen kan ændre på sanktioner mod Rusland.

Hvis Trump foreslår tiltag, der markant ændrer den amerikanske politik over for Rusland, skal han ifølge forslaget fremsende en rapport til Kongressen.

Herefter har medlemmerne mindst 30 dage til at godkende eller afvise præsidentens forslag.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

De nye sanktioner mod Rusland, Iran og Nordkorea mangler fortsat Donald Trumps underskrift, hvis de skal træde i kraft.

Hidtil har det været uklart, om præsidenten vil underskrive forslaget eller nedlægge veto.

AP rapporterer dog efter godkendelsen i Senatet, at Trump ventes at underskrive forslaget, da den store opbakning i både Repræsentanternes Hus og Senatet stort set ikke efterlader ham noget valg.

Nedlægger præsidenten veto mod et lovforslag, kan det ophæves, ved at to tredjedele af repræsentanterne i Senatet og Repræsentanternes Hus stemmer for det.

- Jeg kan ikke forestille mig, at nogen nedlægger veto mod det her lovforslag, siger Bob Corker, der er den republikanske formand for Senatets udenrigskomité, til AP.

- Det er ikke godt for nogen præsident.

Tirsdag godkendte medlemmer af Repræsentanternes Hus de nye sanktioner med 419 for og tre imod.

Sanktionerne skal ses som en løftet pegefinger over for Rusland for at blande sig i det amerikanske præsidentvalg sidste år og for dets aggressive militære fremfærd i Ukraine og Syrien.

Det 184 sider lange lovforslag sigter mod at ramme den russiske præsident, Vladimir Putin, og oligarkerne tæt på ham.

Det sker ved at målrette russisk korruption, vigtige sektorer i den russiske økonomi - herunder våbenhandel og energieksport - samt russere, der overtræder menneskerettighederne.