Annonce
Udland

Obama giver Kongressen lov til at gennemgå atomaftale

Kongressen i USA vil skulle stemme om at løfte sanktioner mod Iran, hvis stormagter når aftale om atomprogram.

Den amerikanske præsident, Barack Obama, har droppet sin modstand mod en tværpolitisk aftale, der giver Kongressen mulighed for at påvirke en eventuel endelig aftale om Irans omstridte atomprogram.

Det sker, efter at Senatets udenrigsudvalg tirsdag enstemmigt har vedtaget et forslag, der lader Kongressen gå atomaftalen efter i sømmene. Da både Demokraterne og Republikanerne i udvalget støttede forslaget, ventes hele Senatet også at godkende det.

Tidligere har Obama ellers tilkendegivet, at han ville nedlægge veto mod forslaget, fordi det kunne ødelægge forhandlingerne med Iran.

Forslaget betyder, at den amerikanske regering vil skulle sende indholdet af en endelig Iran-aftale til Kongressen, og det vil samtidig blokere for, at Obama kan ophæve amerikanske sanktioner mod Iran, mens kongresmedlemmerne gennemgår aftalen.

Desuden vil Kongressen få mulighed for at stemme om, hvorvidt de sanktioner, som den lovgivende forsamling selv har vedtaget, skal løftes i bytte for, at Iran indvilger i en aftale om sit atomprogram.

Men ifølge Josh Earnest, talsmand i Det Hvide Hus, giver det ikke mulighed for at forkaste aftalen.

- Det vil ikke være en afstemning for eller imod aftalen, understreger Josh Earnest.

Kongressen vil få 30 dage til at gennemgå en eventuel aftale. I et tidligere udkast skulle den have 60 dage, og Obama skulle garantere, at Iran ikke støtter terror rettet mod USA. Den del er fjernet fra forslaget.

I begyndelsen af april indgik de internationale stormagter USA, Storbritannien, Frankrig, Kina, Rusland og Tyskland en rammeaftale med Iran om det iranske atomprogram.

Planen er, at en endelig aftale skal nås inden udgangen af juni.

Iran har hele tiden påstået, at landets atomprogram kun har fredelige formål, mens Vesten er bekymret for, at iranerne i virkeligheden udvikler atomvåben.

Den iranske økonomi er hårdt ramt af internationale sanktioner. Sanktionerne ventes at blive ophævet, hvis en endelig atomaftale falder på plads.

Annonce
Annonce
Annonce
Femern

I dag sker det: Medier flokkes til Rødbyhavn

Sport

Mads Pedersen på podiet i Nysted

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

112

Mand afgået ved døden efter alvorlig ulykke

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

112

Mænd kørte væk fra brand: - Klart vores mistanke, at den er påsat

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

Lolland

Kæmper for at få uddannelser til Nakskov

112

Uheld på Sydmotorvejen: Person kørt på sygehuset

Guldborgsund

Claus Meyer lykkelig: Slår dørene op i "sin elskede by"

Fejø

Klimaaktivisterne tøver ikke længere: Vigtige retningslinjer

Indland

Borgere får sendt nye beredskabsråd som digital post

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Danmarks dyreste lokum? Lokal toiletbygning vurderet til flere millioner

Sport

Øv! Lokalt OL-håb misser EM-guld

Politik

Forsvarsminister: Danskerne skal kunne klare sig selv i tre dage i krisesituation

Sport

Vil spolere oprykningsfesten i Esbjerg

Guldborgsund

Formand går af: "Det sandede til i selvfedme og uforsonlighed"

Lolland

Stor cykelfest i byen: Lukker flere veje lørdag

Vejret

Åh nej: Masser af regn på vej - frygter skybrud på Sydhavsøerne