Annonce
Udland

Obama om Ferguson-uro: Det er et amerikansk problem

Raceurolighederne i Ferguson er ikke enestående. Men lokalsamfund og politi må stå sammen, siger Barack Obama.

At sætte ild til en bil har aldrig skabt forandringer til det bedre, og det vil heller ikke ske i Ferguson, hvor uroligheder er brudt ud, efter at en storjury har afvist at rejse tiltale mod den betjent, der skød og dræbte den 18-årige Michael Brown.

Det siger USA's præsident, Barack Obama, i en tale i Chicago tirsdag aften lokal tid. Samtidig slår han fast, at raceuroen ikke er et problem isoleret til Ferguson i delstaten Missouri.

- Frustrationerne, som vi har været vidner til, handler ikke om en enkeltstående episode. De er dybt forankrede i mange lokalsamfund, hvor mange har en anden hudfarve end hvid. Her har mange en oplevelse af, at loven ikke altid håndhæves ens for alle eller retfærdigt, siger han og tilføjer:

- Vi ved, at når vi har en politistyrke, der afspejler det samfund, som den arbejder for, gør det en forskel. Vi ved, at når der er gennemsigtighed, så gør det en forskel. Vi skal arbejde by for by, delstat for delstat hen over landet. For problemet er ikke et Ferguson-problem. Det er et amerikansk problem.

Præsidenten er dybt skuffet og bekymret over, at St. Louis-forstaden natten til tirsdag blev rystet af de hidtil mest voldsomme optøjer i kølvandet på juryens kendelse, da demonstranterne ignorerede præsidentens appel om fredelige demonstrationer.

Tirsdag morgen lokal tid sagde politiet, at ingen var blevet dræbt, men 61 personer var anholdt. Flere hundrede mand fra Nationalgarden bliver derfor nu sat ind af Missouris guvernør Jay Nixon for at håndtere situationen efter en nat med plyndringer og adskillige ødelagte forretninger.

- Intet godt kommer ud af destruktive handlinger. Jeg har aldrig set noget godt komme ud af, at en bil bliver brændt af. Forandringer sker, når folk stemmer, når de organiserer sig og ser på, hvad er den bedste løsning for et problem. Det er sådan, at man bevæger sig fremad, siger Barack Obama.

Han opfordrer amerikanerne til at være "konstruktive" ved at gå i dialog med hinanden og debattere racespændinger og politistyrkens rolle i disse.

Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing