Annonce
Udland

Obama retter en bredside mod Trump og mænd generelt

Under en tale til mediechefer, finansfolk og akademikere i netværket Les Napoleons i Paris langede Obama ud efter både Donald Trump og mænd generelt. Foto: /ritzau/AP/Thibault Camus

Mænd synes at have lidt problemer for tiden, sagde Obama i tale i Paris med henvisning til #MeToo-kampagnen.

Den tidligere amerikanske præsident Barack Obama langede endnu en gang ud efter sin efterfølger, Donald Trump, da han lørdag mødtes med virksomhedsledere i Frankrigs hovedstad, Paris.

Under en tale til mediechefer, finansfolk og akademikere i netværket Les Napoleons beklagede Obama atter, at præsident Donald Trump tidligere på året meddelte, at han ville tilbagekalde USA's tilslutning til FN's klimaaftale fra 2015.

Obama kaldte således Trumps handling for et "midlertidigt fravær af amerikansk lederskab".

Da Obama blev bedt om at opliste fremtidige lederskabskvaliteter, slog han til lyd for "mere fokus på at få kvinder på topposter".

- For mænd synes at have lidt problemer for tiden, sagde Barack Obama med henvisning til #MeToo-debatten, der sætter fokus på seksuel chikane og seksuelle overgreb.

- Nu er det ikke for at generalisere, men kvinder lader til at have mere format end mænd, dels på grund af deres socialisering, sagde den 56-årige demokrat, som forlod præsidentposten i USA i januar.

Obama benyttede også lejligheden til at gentage sin postpræsidentielle vision om håb og forandring.

- Hvis vi kan tilpasse os forandringer, kan vi gøre ekstraordinære fremskridt. Håb er ikke at være blind over for problemer. Håb er at konfrontere problemer og fortsat tro på, at vi kan løse dem, sagde Obama.

Samtidig advarede han om farerne ved "dybt indlejret ulighed".

- Hvis vi skal bevæge os fremad, er vi nødt til at modernisere vores økonomier på en måde, som er inkluderende, sagde han.

Tidligere lørdag spiste Barack Obama frokost med den franske præsident, Emmanuel Macron. Det var første gang, de to mødte hinanden, efter at Obama havde støttet Macrons præsidentvalgkamp.

Obama mødtes lørdag også med Frankrigs tidligere præsident François Hollande og Paris' borgmester, Anne Hidalgo.

- Vi diskuterede de store udfordringer på planeten og særligt klimaet. Vi er overbeviste om, at aftalen vil blive gennemført, tweetede Hollande efterfølgende med henvisning til FN's klimaaftale fra Paris i 2015.

  • France Obama
    Under en tale til mediechefer, finansfolk og akademikere i netværket Les Napoleons i Paris langede Obama ud efter både Donald Trump og mænd generelt. Foto: /ritzau/AP/Thibault Camus
Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Annonce
Annonce
Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar