USA's præsident, Barack Obama, er tæt på at træffe beslutning om Afghanistan og siger, at han ikke ønsker, at hans efterfølger skal "arve" krigen.
USA's præsident, Barack Obama, er "meget tæt" på at træffe beslutning om at øge troppetilstedeværelsen i Afghanistan.
Til tv-stationen CNN siger Obama, at han kommer med en erklæring inden for de kommende uger.
I et udskrift af interviewet, som nyhedsbureauet Reuters har set, siger Obama, at han ikke ønsker, at hans efterfølger skal "arve" krigen.
Obama tilføjer, at "en mangeårig besættelse" ikke tjener USA's interesser.
/ritzau/Reuters