Annonce
Udland

Observatører ser ikke tegn på snyd ved kenyansk valg

Demonstranter på gaden i Nairobi torsdag for at støtte præsidentkandidaten Raila Odinga. Foreløbige resultater tyder på, at han har tabt valget. Foto: /ritzau/AP/Ben Curtis

Observatører har ikke opdaget snyd ved det kenyanske valg på trods af anklager fra oppositionen.

Internationale observatører har torsdag rost, hvordan præsidentvalget i Kenya er forløbet.

Der har ikke været nogen tegn på "manipulation på centralt og lokalt hold", hedder det ifølge EU-observatørerne.

Udtalelserne kommer, efter, at oppositionslederen, Raila Odinga, onsdag beskyldte valget for at være hacket, og at man ikke kan stole på resultaterne.

Hans parti siger torsdag, at de foreløbige opgørelser viser, at Odinga vandt valget og derfor skal være Kenyas næste præsident.

Den tidligere amerikanske udenrigsminister John Kerry har også været ude at udtale sig om valget.

Han har stået i spidsen for Carter Centers overvågning af valget, og han udtaler, at valgsystemet har fungeret solidt.

- Der har været en meget detaljeret optælling af stemmerne, og hvis sikkerhedsforanstaltningerne følges, kan kenyanerne stole på, at deres stemme er registreret korrekt, siger Kerry.

Carter Center er en højt respekteret observatør-organisation, der er stiftet af USA's tidligere præsident Jimmy Carter.

John Mahama, der leder Commonwealths observatørmission og i øvrigt er Ghanas tidligere præsident, mener, at valget har været i orden.

Valget og optællingen forekommer "troværdig og gennemsigtig", siger han.

De forskellige observatørgrupper vil først om nogle dage, når alle stemmer er talt op, aflevere deres endelige dom over valget.

Kenyas uafhængige valgkommission, IEBC, har en uge til at offentliggøre resultatet af valget. Men de foreløbige resultater tyder på, at Uhuru Kenyatta bliver genvalgt som Kenyas præsident.

Der har i alt været over 400 observatører ved valget.

Der var torsdag i kølvandet på valget meldinger om sammenstød med politiet i områder af Nairobi og i regionen Garissa. Bag protesterne stod tilhængere af Odinga.

  • Kenya Elections
    Demonstranter på gaden i Nairobi torsdag for at støtte præsidentkandidaten Raila Odinga. Foreløbige resultater tyder på, at han har tabt valget. Foto: /ritzau/AP/Ben Curtis
Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Annonce
Annonce
Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar