Annonce
Udland

Øjenvidne i Kairo: Stemningen er brutal

Demonstrationerne i Kairo bunder i en dyb skuffelse over militæret, siger en dansker, der bor i byen.

På Tahrir-pladsen i Kairo er der boder, hvor man både kan købe gasmasker mod tåregas og candyfloss.

- Hele området omkring Tahrir-pladsen er en kampzone, men nogen forsøger samtidig at holde fast i en lille rest af den folkefest, som prægede pladsen under revolutionen i januar og februar.

Det fortæller Jonas Mortensen, der som koordinator for Danmissions aktiviteter i Mellemøsten bor i Kairo med sin familie 10 kilometer fra byens centrum.

Hele søndag aften opholdt han sig inde på Tahrir-pladsen, og mandag kørte han ind i nærheden af pladsen i bil. Men tirsdag bliver han hjemme.

- Jeg tør ikke tage derind i dag. Det er blevet for farligt. Folk bliver skudt og dør i gaderne. Politiet forsøger at generobre pladsen, og man risikerer at blive fanget mellem demonstranter og politi, siger Jonas Mortensen til Ritzau.

Det, der foregår i Kairo lige nu, kan slet ikke sammenlignes med de første demonstrationer i januar.

- Under revolutionen i januar og februar var alt fredeligt, velorganiseret, civilt og meningsfyldt. Folk stod sammen i en politisk kamp. Hele pladsen var en stor folkefest, fortæller han og fortsætter:

- Nu er der en helt anden brutal stemning. Denne gang er der langt færre demonstranter, og derfor tør politiet tage kampen op. De skyder mod demonstranterne, hvilket de ikke turde under revolutionen.

Selv om kampene foregår inde ved Tahrir-pladsen, så kan nervøsiteten mærkes overalt i byen.

- Den skole, vores piger går på, lukker tidligt i dag, og butikkerne og gaderne er begyndt at være tomme. Folk er bange for, hvor det her vil ende, siger Jonas Mortensen.

Men selv om de fleste egyptere holder sig hjemme, så deler hele befolkningen den frustration, som kommer til udtryk på Tahrir-pladsen, mener han.

- De store forventninger, folk havde til demokrati og et bedre samfund, er ikke blevet indfriet. Militæret lovede at overgive magten til et civilt demokratisk styre, men det løfte har de ikke holdt.

- De vil alligevel ikke afgive deres magt og deres privilegier. Det er det, der frustrerer alle egyptere, siger Jonas Mortensen.

Selv tror han på, at den demokratiske proces vil fortsætte.

- Det, der sker nu, er voldsomme fødselsveer forud for fødslen af et nyt demokrati. Det kommer til at koste mange kampe og mange liv, men egypterne har brug for støtte fra det internationale samfund.

- Egypterne kan kaste lige så mange sten, de vil, men hvis der ikke er et pres udefra på regimet, det vil sige militæret, så risikerer det at ende galt, siger han.

/ritzau/

Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem