Den danske løber Morten Sandlykke var næsten i mål, da den første bombe eksploderede mandag ved Boston Marathon. Morten Sandlykke hørte først et ordentligt brag fra en tribune på den anden side af barrieren, fortæller han dr.dk.
- Jeg kan se, at nogle mennesker helt bogstaveligt er sprængt i luften. Jeg stopper op og bliver forskrækket, mens jeg tænker på en masse ting.
- Jeg forsøger at finde en logisk forklaring og kommer frem til, at det må være noget teknik, den er gal med, siger Morten Sandlykke, der har arbejdet som udstationeret it-direktør i Boston et halvt år.
Han er kun 20-30 meter væk og kan mærke et enormt lufttryk, da den anden bombe går af.
- Så går jeg i chok, og det bliver svært at finde en logisk forklaring. Jeg kan se, at nogle mennesker helt bogstaveligt er sprængt i luften. Her breder panikken sig, siger han til dr.dk.
- Jeg tænker, at nu kommer nummer tre og fire eksplosion, så jeg søger væk og forsøger at ringe til min kone, der er på et hotel i nærheden, siger Morten Sandlykke.
Frygten for flere eksplosioner får ham til at råbe i telefonen til sin kone, at hun skal forlade hotellet med parrets børn, som er et og tre år. Han ser hundredvis af udrykningskøretøjer komme kørende, og der står svært bevæbnede FBI-folk overalt.
Øjenvidneberetninger i forskellige medier melder samstemmende om kaotiske scener med skrækslagne mennesker og sårede, chokerede ofre på gaden og fortovet.
Den norske løber Tone Raaen hørte to kraftige brag og så bomberne gå af, da hun var 200-300 meter fra målstregen.
- Folk vidste ikke helt, hvad det var, der skete, og det tog vel fem-seks minutter, før politi og ambulancer var på plads, siger hun ifølge det norske nyhedsbureau NTB.
Journalist David Abel fra den lokale avis Boston Globe skriver på avisens hjemmeside, at området omkring målstregen blev forvandlet til kaos, efter bomberne gik af.
Han var selv til stede og så blodet flyde på fortovet og mærkede røgen svide i øjnene efter bomberne. Han fortæller samtidig, at mange af de tilstedeværende handlede resolut og heltemodigt.
- Der var en del, der flygtede, men mange løb hen til de sårede. De flåede metalbarriererne ned, der adskilte løberne fra tilskuerne.
- Trods usikkerheden om, hvorvidt der var endnu en eksplosion på vej, satte disse mennesker deres liv på spil for at redde fremmede, ydede førstehjælp, gav trøst til dem, der var i chok, og bar de sårede til det nærliggende samarittertelt, skriver David Abel.
/ritzau/