Annonce
Udland

Økonom og finansminister skal i præsidentkamp i Litauen

Litauens premierminister, Saulius Skvernelis, (tv.) med sin kone, Silvija Skverneliene, og deres børn ved stemmeurnerne til præsidentvalget i Litauen 12. maj. Skvernelis stillede op til præsidentvalget, men fik blot tredjeflest stemmer og har derfor meldt ud, at han vil trække sig. Foto: Petras Malukas/Ritzau Scanpix

Efter valget står Ingrida Simonyte til at skulle dyste mod økonomen Gitanas Nauseda om Litauens præsidentpost.

Det bliver enten en uafhængig og anerkendt økonom eller en tidligere finansminister, der bliver Litauens næste præsident.

Det står klart efter første valgrunde ved søndagens præsidentvalg i Litauen.

Med over 90 procent af stemmerne talt op fører den 54-årige økonom Gitanas Nauseda med 31,1 procent af stemmerne, mens landets tidligere finansminister - 44-årige Ingrida Simonyte fra det konservative parti - har fået 29,1 procent af stemmerne.

- Jeg vil være en præsident, der finder løsninger på problemer, vi ikke har kunnet løse i mange år. Særligt på uddannelsesområdet og i sundhedsvæsenet, siger Ingrida Simonyte.

Landets nuværende præsident, Dalia Grybauskaite, har siddet i embedet siden 2009 over to valgperioder, og kan derfor ikke stille op.

Grybauskaite var blandt EU's mest kritiske stemmer mod Rusland.

Begge præsidentkandidater har annonceret, at de vil forsætte en hård kurs over for Rusland.

Derudover vil den økonomen Nauseda bruge sin erfaring til at hjælpe den litauiske økonomi.

- Pensionering leder til fattigdom, fordi pensionen er for lav, udtalte Nauseda i en debat tidligere.

Litauens siddende premierminister, Saulius Skvernelis, var også kandidat ved præsidentvalget, men han er endt på en tredjeplads med 21 procent af stemmerne.

Sent søndag annoncerede han, at den manglende opbakning fra vælgerne gør, at han nu trækker sig som premierminister. Han har siddet på posten siden 2016.

- Jeg troede virkelig på, at jeg ville gå videre til anden runde, men resultatet viser, at jeg var for optimistisk, siger den 48-årige og nu afgående premierminister.

Da ingen kandidat fik mere end 50 procent af stemmerne, skal de litauiske vælgere nu ud i en ny stemmerunde 26. maj - samme dag som EU-parlamentsvalget.

Stemmeprocenten søndag lå på 56 procent.

  • LITHUANIA-VOTE-POLITICS
    Litauens premierminister, Saulius Skvernelis, (tv.) med sin kone, Silvija Skverneliene, og deres børn ved stemmeurnerne til præsidentvalget i Litauen 12. maj. Skvernelis stillede op til præsidentvalget, men fik blot tredjeflest stemmer og har derfor meldt ud, at han vil trække sig. Foto: Petras Malukas/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land