Annonce
Udland

Omkring 20 personer udvises fra Sverige efter festivaloptøjer

20 mennesker står til udvisning fra Sverige efter uroligheder ved en festival i det nordlige Stockholm torsdag. Foto: 12046 Oscar Olsson/ Tt/Ritzau Scanpix
Flere demonstranter står til at blive udvist fra Sverige efter voldsomme optøjer ved festival i Stockholm.

Omkring 20 personer står til udvisning fra Sverige, fordi de ifølge svensk politi deltog i de voldsomme optøjer ved en eritreisk festival i det nordlige Stockholm torsdag.

Det skriver nyhedsbureauet TT.

Torsdag opstod der voldsomme slagsmål mellem regimetro personer ved festivalen og moddemonstranter, som var dukket op i stort antal.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der blev blandt andet kastet med sten og andre genstande. Billeder derfra viste også telte i flammer og brændende biler.

Fredag kan vicepolitikommissær Maria Sundström bekræfte overfor TT, at omkring 20 personer er blevet anholdt og vil blive deporteret til deres respektive hjemlande.

Demonstrationen talte mere end 1000 personer fra andre lande torsdag.

Tilladelsen til at demonstrere er fredag trukket tilbage, men de svenske myndigheder har fået oplysninger om, at moddemonstranter fra Holland er på vej i bus.

Artikel fra TV4 Nyheterna

Politiet har allerede forhindret personer indrejse i landet. Det er sket som et led i de stramninger af indrejsereglerne, der blev indført tidligere på ugen, hvor politiet fik udvidet sine beføjelser i grænseområder.

Omkring 140 personer er ifølge TT blevet tilbageholdt af politiet efter urolighederne. En af de anholdte er mistænkt for mordbrand.

Politiet er til stede i større omfang fredag end i går, siger Daniel Wikdahl, pressetalsmand hos politiet, til Expressen.

- Vi frygter fortsat uroligheder og vil også være på stedet i dag, men med en større ressource fra starten, end vi havde i går, siger han.

På grund af urolighederne på festivalen kom 55 personer til skade i et eller andet omfang, hvor otte kom alvorligt til skade. I blandt de skadede var tre betjente, oplyser TT.

Fredag ved middagstid oplyser Region Stockholm, at 14 personer stadig er indlagt på hospitalet for deres skader.

Allerede onsdag havde dansk politi advaret myndighederne i Sverige om, at flere grupper var på vej til festivalen. Det skriver svenske TV4 Nyheterna.

Mediet skriver dog ikke, hvor oplysningerne kommer fra.

- I efterretningerne stod der, at formålet med deres tur til Järvafältet (området, hvor festivalen fandt sted, red.) var at forstyrre og true, og at der havde været store uroligheder ved de tidligere festivaler, siger en anonym kilde ifølge TV4 Nyheterna.

Sent onsdag aften tog dansk politi igen kontakt til de svenske myndigheder for at oplyse, at de havde stoppet omkring 70 eritreere ved den tyske grænse.

Eritreerne fortalte angiveligt, at de var på vej til festivalen for at demonstrere.

- Danmark afviste dem og advarede samtidig svensk politi om, at grupperne var ved at lære at komme ind i Sverige ad en anden rute, lyder det fra den anonyme kilde.

/ritzau/

  • WEB_INRIKES
    20 mennesker står til udvisning fra Sverige efter uroligheder ved en festival i det nordlige Stockholm torsdag. Foto: 12046 Oscar Olsson/ Tt/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Annonce
Annonce
Lolland

Forening vil ekskludere formand

Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Erhverv

EU skærper reglerne for den populære webplatform Temu

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Cort sørger for ny dansk etapesejr i Dauphiné

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner