Annonce
Udland

Over 500 udlændinge er dømt ved irakisk retsopgør med IS

En militant islamist med Islamisk Stats flag i Raqqa i Syrien i 2014. Siden begyndelsen af 2018 har domstole i Irak retsforfulgt og dømt over 500 udlændinge for at have været med i Islamisk Stat (IS). Det oplyser landets højesteret onsdag. Foto: Stringer/Reuters

Irak erklærede i 2017 sejr over IS og begyndte at føre retssager mod udlændinge fra bevægelsen i 2018.

Siden begyndelsen af 2018 har domstole i Irak retsforfulgt og dømt over 500 udlændinge for at have været med i Islamisk Stat (IS). Det oplyser landets højesteret onsdag.

514 domme er afsagt, mens 202 personer stadig er ved at blive afhørt forud for ventede retssager. 44 er for retten i øjeblikket. 11 personer er blevet pure frifundet.

Den irakiske højesteret taler om "forskellige nationaliteter", men den nævner ikke specifikt, hvilke lande de dømte kommer fra.

Irakiske jurister siger, at det tager omkring seks måneder at gennemføre afhøringer af dem, som slet og ret står anklaget for at have været med i IS. Personer, som har deltaget aktivt i gruppens operationer, kan blive afhørt i op til et år.

Irak erklærede i 2017 sejr over IS og begyndte at føre retssag mod udlændinge fra bevægelsen i det følgende år.

Mange af de dømte har fået livsvarigt fængsel. En af dem er den 58-årige franskmand Lahcen Ammar Gueboudj og to andre med fransk statsborgerskab.

En række dødsdomme er afsagt, men de er ikke blevet eksekveret.

Regeringskilder siger, at Bagdad stadig er indstillet på også at føre retssager mod udlændinge fra IS, som i dag sidder i fangecentre i det nordøstlige Syrien, mod betaling.

Omkring 1000 formodede udenlandske IS-krigere er fængslet i Syrien. Dertil kommer 9000 udenlandske kvinder og børn.

Menneskerettighedsgrupper, deriblandt Human Rights Watch, har kritiseret retssagerne, som de siger, er præget af tilfældige bevisførelser og tilståelser fremtvunget under tortur.

Irak har også retsforfulgt tusindvis af sine egne statsborgere, som er blevet anholdt for at være medlemmer af IS.

  • FILE PHOTO - A Militant Islamist fighter waving a flag, cheers as he takes part in a military parade along the streets of Syria''s northern Raqqa province
    En militant islamist med Islamisk Stats flag i Raqqa i Syrien i 2014. Siden begyndelsen af 2018 har domstole i Irak retsforfulgt og dømt over 500 udlændinge for at have været med i Islamisk Stat (IS). Det oplyser landets højesteret onsdag. Foto: Stringer/Reuters
Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH